0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoler vil opdrage forældre

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skaaning Lars
Foto: Skaaning Lars
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Flere og flere folkeskoler sender breve hjem til forældrene om krav og forventninger, før børnene begynder i skolen.

Mindst 10 procent af skolerne minder forældrene om, hvilke opgaver der påhviler dem, vurderer forældreorganisationen Skole og Samfund.

Brevene indeholder typisk krav om, at børnene skal være udhvilede og mætte, når de møder op, at børnene viser respekt for lærere, pædagoger og andre elever, samt at forældrene nøje overvejer, når børnene fritages for undervisning.

Bryder sig ikke om metoden
Skole og Samfund bryder sig ikke om metoden:

» Det er ikke den rigtige måde at byde nye forældre velkommen på at sige: »I skal, I skal, I skal, og vi forventer, vi forventer, vi forventer«. Det er en meget dårlig måde at starte en dialog på. Det er jo ikke samarbejde - det er diktater«, siger Solveig Gaarsmand, næstformand i Skole og Samfund.

Organisationen har svaret igen ved at formulere en 12-punkts plan under titlen 'Forventninger til læreren'. Her nævnes blandt andet, at læreren skal kunne lide børn, skal møde velforberedt til tiden og tie stille, så forældrene kan komme til orde.

Tørnæs uenig
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er uenig med Skole og Samfund. Hun ser det som en positiv udvikling, der gavner samarbejdet og dialogen mellem forældre og skole.

»Breve fra skolen er en god måde at sikre, at forældrene kender skolens forventninger. Det gør det nemmere for forældrene at bakke op om skolen og samtidig også nemmere at rette deres kritik det rette sted«, siger Ulla Tørnæs.

Skoleleder Jørn Jørgensen fra Lyshøjskolen i Kolding sendte allerede for tre år siden sit første brev med 'Skolens forventninger' ud til kommende forældre.

Han bekræfter billedet af, at mange skoler er interesserede i at sende breve ud. Efter at Lyshøjskolens brev var blevet omtalt i medierne, fik Jørn Jørgensen et hav af positive tilbagemeldinger fra skolebestyrelser og andre skoleledere.

»Alene dengang mailede vi vores 'forventningsark' ud til omkring 300 skoler, der kontaktede os for at se, hvad vi havde skrevet. Derudover blev brevet optrykt i aviser og i tidsskriftet Folkeskolen, så andre bare kunne tage det derfra«, fortæller Jørn Jørgensen, der understreger, at brevet til forældrene aldrig må blive diktatorisk.

'Skolerne er opmærksomme på forberedelse'
Ifølge Skole og Samfund har brevet fra Lyshøjskolen medført, at op mod halvdelen af alle skoler er blevet inspireret til at arbejde med lignende idéer.

Det viser, at skolerne er blevet opmærksomme på, at det betaler sig at gøre noget ud af forberedelsen til skolelivet, mener formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen.

»Man skal acceptere, at skolebestyrelserne selv bestemmer, hvordan de vil henvende sig til forældrene. Så hvis man i et skoledistrikt beslutter sig for at sende breve ud, så er det det den rigtige måde dér. Andre steder vil det aldrig nogensinde gå - der vil det blive opfattet som en provokation, og så må man finde en anden måde«, siger Erik Lorenzen, der på sin egen skole, Ikast Nordre Skole, ikke har sendt breve ud.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce