0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nettet bag pornoboom

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ni ud af ti mænd ser af og til porno på internettet, i tv eller i magasiner. Det samme gælder fem ud af ti kvinder.

Syv ud af ti danskere mener, at pornografi kan have en uheldig indflydelse på børns seksualitet og på deres opfattelse af et normalt parforhold.

Ingne viden om børns forbrug
Tallene stammer fra analyseinstitutet Instant-Answer, der har spurgt godt 1.000 danskere om deres forhold til pornografi, oplyste Radioavisen lørdag.

»Men vi ved ikke noget om børns og unges forbrug af pornografi. Og vi ved slet ingenting om, hvordan det påvirker dem, og hvad det for eksempel betyder for deres udvikiling af kønsrollemønstre og dermed for ligestillingen mellem kønnene«, siger Anette Dina Sørensen, Videncenter for Ligestilling.

»Hvis vi vil vide noget om det, er der behov for en stor undersøgelse. Den skal både afdække forbruget, om børn selv opsøger pornografien eller bliver udsat for den ufrivilligt, og hvordan det påvirker dem. Både på kort sigt og på længere sigt«.

Sådan en undersøgelse har Anette Dina Sørensen foreslået i et notat, som social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K) har bedt Videncentret udarbejde. Notatet viser, at der mangler undersøgelser og konkret viden på området.

Nordisk anliggende
I Radioavisen sagde ministeren, at hun vil tage spørgsmålet om en fællesskandinavisk undersøgelse af pornografi op på et møde i Nordisk Ministerråd 14. august.

Det fremgik imidlertid ikke, hvilken form for undersøgelse ministeren lægger op til, og det var lørdag ikke muligt at komme i kontakt med Henriette Kjær for en uddybning af emnet.

Porno fører til negativt kvindesyn
Ifølge undersøgelsen fra Instant-Answer mener hver femte mand og dobbelt så mange kvinder, at pornografi er nedværdigende for kvinder.

Fire ud af ti mænd og dobbelt så mange kvinder mener desuden, at pornografi kan have en negativ indflydelse på opfattelsen af kvinder.

Pornoideal flyttet med ud i virkeligheden
Per Straarup Søndergaard, lærer og forfatter, har netop udgivet bogen 'Ung i en pornotid', baseret på samtaler med omkring tyve unge i alderen 15-19 år.

»Mange af pigerne føler, at kvindebilledet i pornografien er diskriminerende, men de føler også en vis distance til det. Samtidig er de bange for, at det påvirker drengene. Og de er selv påvirket i deres kropsidealer og værdier af tv-udsendelseer som Baywatch. Man kan sige, at pornoens kvindeideal er flyttet ind i virkeligheden«, siger Per Staarup Sørensen.

Præstationsangst
»Også for drengene kan porno have en negativ virkning. Flere har præstationsangst og er bange for, at de ikke kan leve op til det, de ser i pornografien«.

De unges eget seksualliv bliver påvirket af pornografien på den måde, at de er grænseoverskridende som aldrig før, mener Per Staarup Sørensen.

»Dermed mener jeg ikke, at de alle sammen kaster sig ud i analsex. Men de skal hele tiden prøve noget nyt, og de er nervøse for, om de ikke er med på noderne. Der er ikke noget galt i at eksperimentere seksuelt, så længe man har følelserne og sig selv med i det. Men hvis det seksuelle bombardement udefra skaber et pres på de unge, er det et problem. Deres seksualliv bliver stresset«, siger Per Staarup Sørensen.

Overrasket over tal
Anette Dina Sørensen er overrasket over de tal for pornoforbruget, som den nye undersøgelse viser.

Sammen med Sarah Højgaard Cawood udgav hun i januar pjecen 'Ej blot til lyst' om pornografi i et ligestillingsperspektiv.

De seneste tal, de to forfattere havde fundet, var en svensk undersøgelse fra 1996. Den viste, at seks ud af ti mænd og tre ud af ti kvinder var brugere af porno.

»Hvis de ni ud af ti mænd og fem ud af ti kvinder, den nye undersøgelse taler om, er faste brugere - så er det et meget stort tal. Og meget større, end jeg havde troet«, siger Anette Dina Sørensen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce