0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

S ønsker en familieminister

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mor, far og børnene er tilbage i dansk politik. Efter sidste år, da de samme mennesker fik den etårige barselsorlov, er gaveregnen mere gået i retning af de ældre. Men nu er Socialdemokratiet klar til igen at puste i retning af børnefamilierne.

De taler for et helt nyt ministerium - et familieministerium - som det er tilfældet i en række andre europæiske lande.

»I dag er det placeret i klumper rundt om. Der er lidt i Sundhedsministeriet, store dele i Socialministeriet, lidt mindre i Undervisningsministeriet og så er der endelig Justitsministeriet. Derfor kan man opleve, at de det ene sted siger: Det tager de sig nok af i det andet ministerium«, siger Socialdemokratiets ordfører, René Skau Björnsson.

En familieminister skulle som noget af det første kigge på en af årsagerne til, at børnefamilier løber med tungen ud af halsen. Arbejdstiden er lang og i den forbindelse kommer Björnsson med forslaget om at få priserne på børnepasningen sat ned med 25 procent.

Sætter tempoet op
Tidligere undersøgelser har vist, at selv nybagte mødre sætter tempoet op. En to år gammel undersøgelse fortæller, at kvinder uden børn arbejder i gennemsnit 38,6 timer om ugen, mens kvinder med småbørn ryger op på 39,5 timer om ugen. Samme undersøgelse kunne fortælle, at hver 10. forældre i 1997 valgte at arbejde i stedet for at holde ferie.

Et af de centrale punkter i oplægget er en miljølov.

»Vi skal have et samlet sæt regler for alle børn landet over. Det gælder, hvor mange børn der må være i et rum, og hvor højt støjniveauet må være. Vi skal have opstillet mål for kvaliteten i børnehaver og vuggestuer«, siger Björnsson og tilføjer, at maden, hygiejnen og indretningen også skal med sammen med legetøjet, så man undgår giftigt legetøj.

Den socialdemokratiske børnepakke kommer godt tre måneder efter, at socialminister Henriette Kjær (K) løftede sløret for sin. Og hendes forslag om, at forældrene skal kunne få passet børnene i den kommune, de arbejder i, er købt af socialdemokraterne. Det samme er natbørnehaver og så de såkaldte tilkøbsydelser, som betyder, at forældre kan købe sig til eksempelvis tøjvask. Socialdemokraterne kommer dog med en række betænkeligheder:

Formynderisk
»Hvis børn bliver passet et andet sted, end de bor, bliver det vanskeligere at finde kammerater, som de kan omgås i weekender og i ferier. Det vil betyde to sæt kammerater, men nu lader vi det være op til forældrene at afveje for og imod«, siger Skau Björnsson.

Til gengæld skal det være slut med at sige nej tak til at få besøg af sundhedsplejen. Det bliver obligatorisk.

Er det ikke lidt formynderisk?

»Jo, men det er primært de børn, der er udsat for omsorgssvigt, som ikke får besøg af sundhedsplejen«, siger Skau Björnsson.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu