0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ingen hjælp til unge stofmisbrugere

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For at begrænse antallet af narkomaner i fremtiden bør der sættes massivt ind med behandlingstilbud til de helt unge stofmisbrugere, mener misbrugseksperter. Selv om alle er enige om, at jo tidligere et stofmisbrug bliver behandlet, des større er chancen for succes, så er der meget få tilbud til unge misbrugere under 18 år.

»Der kommer flere og flere unge med misbrugsproblemer. Jo hurtigere, vi kan få fat i dem og hjælpe dem, des bedre. Hvert amt her i landet burde have tilbud rettet mod de helt unge. Ellers får man først fat i dem, når afhængigheden er næsten kronisk, og de ofte er ude i kriminalitet. Får vi fat i dem tidligt, kan vi stadig nå at hjælpe dem i gang med livet«, siger centerleder fra Center for Misbrugsforskning, Mads Uffe Pedersen.

Stor efterspørgsel
Misbrugsekspert på Hvidovre Hospital, psykiater Henrik Rindom, etablerede i efteråret sit eget behandlingstilbud i København med støtte fra Socialministeriet. Men efterspørgslen er langt større, end han alene kan behandle, oplyser han.

»Mine erfaringer med unge viser, at man faktisk kan få dem ud af misbruget. Men det er alt for lidt med mit tilbud. De unge er de kommende tunge misbrugere. Tidligere undersøgelser har vist, at 70 procent af landets narkomaner selv mener, at de var stofafhængige, før de var fyldt 18 år«, siger han og fortsætter:

Begynder i ungdommen
»Hvis en ung under 18 år ønsker at komme i behandling for ecstasy- misbrug, så findes der ikke noget. Nu må vi se at komme i gang med at gøre noget ved det«.

Københavns Kommune er ifølge socialoverlæge Peter Ege også opmærksom på problemet. Der er søgt om en bevilling på 10 mio. kr., så der næste år kan etableres målrettet behandling til de unge misbrugere.

»Det store massive og synlige problem har længe været de voksne misbrugere. Men misbruget begynder i ungdommen, så jo tidligere vi kan få fat i dem, des bedre. Vi har kun enkelte i behandling i dag«, siger han.

Fyns Amt etablerede i 1990 en målrettet indsats over for unge stofmisbrugere på mellem 14 og 25 år. Her er der løbende 150 unge i behandling, oplyser centerleder på Fyns Amts Behandlingscenter Ungeafdelingen, Ib Hansen.

»Den helt store pukkel er unge mellem 18 og 21 år, men vi kan se, når de kommer, at det ville have været endnu bedre at få fat i dem nogle år før«, siger han.

Hash og heroin
Ifølge Ib Hansen er det overvejende et massivt hashmisbrug, der præger de unge, men en tredjedel af dem har også et heroinmisbrug.

Socialoverlæge Peter Ege skønner, at der på landsplan er behov for behandling af 10 gange så mange som i Fyns Amt - altså omkring 1.500 pladser. Han er enig i, at behandlingen er nødt til at etableres i amtsligt regi, fordi især mange mindre kommuner ikke har nok unge misbrugere til selv at gå i gang.

Formanden for socialudvalget i Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Arne Hav (S) fra Nordjyllands Amt, siger, at amterne er opmærksomme på problematikken.

»Vi ved godt, at det er en diskussion, vi skal have op at vende. Men i Nordjylland etablerede vi for et år siden en døgninstitution til unge narkomaner, og den kan vi ikke fylde op. Det er ikke fordi, vi ikke har problemer, men døgninstitution er muligvis ikke løsningen«, siger han.

Ifølge misbrugseksperterne vil meget få unge benytte døgninstitutioner. Der er brug for ambulant behandling som på Fyn og opsøgende arbejde de steder, hvor de unge opholder sig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce