Gåden om de danske sumpskildpadder

Danmark

Salten Ådal i centrum af Jylland er smålummer sådan en midsommerdag, da subtroperne synes at ligge lige i nabolaget. Jan Kjærgaard, som er naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen, Silkeborg, nyder varmen, for den giver fønvind på hans mølle.

»Jeg er sikker på, at sumpskildpadder fra ådalens lavvandede søer kan vandre op på de sandede skråninger for at lægge deres æg, som solvarmen i løbet af et par måneder vil udklække. Vi skal bare finde unger, der er klækket i den danske natur. Så har vi et bevis på, at den europæiske sumpskildpadde er i stand til at formere sig i Danmark og derfor snildt kan have levet her i årtusinder«, siger Jan Kjærgaard.

Det var i sommeren 1996, at den europæiske sumpskildpadde som en anden søslange fostrede overskrifter i alle aviser og kom på kanalrundfart i tv.
¨
Zoologisk sensation
En skjoldklædt zoologisk sensation så pressen i øjnene, da et eksemplar af den mørklødede sumpskildpadde blev fundet i Velling Igelsø syd for Silkeborg og præsenteret som dansk naturs hidtil bedst bevarede hemmelighed.

Siden er meget vand løbet i Salten Å, og skepsissen har kastet skygger over begejstringen for den nye eksotiske dansker. En lokal dyrehandler har i Velling Igelsø sluppet 20 skildpadder ud i det fri, forlyder det.

De ni sumpskildpadder, der indtil nu er fundet i det midtjyske, har været i dyrehandlerhænder og er på ingen måde fostret af den oprindelige danske natur. De er importeret fra det tidligere Jugoslavien, hedder det.

Danmark er for koldt
Danmark er i dag for koldt til de varmeelskende krybdyr, siger skildpadde-skeptikerne, der mener, at det er mindst 2.500 år siden, at arten stemplede ud af vores tempererede natur.

»Jeg er helt på det rene med, at den nu afdøde dyrehandler har haft europæiske sumpskildpadder, som er hentet i det tidligere Jugoslavien. Men dna-analyser af skildpadderne fra Salten Ådal afslører, at otte ud af ni af de midtjyske dyr genetisk set hører til den bestand, der lever i Østeuropa og altså ikke kan stamme fra den vestlige del af Balkanlandene, hvorfra dyrehandleren skaffede sine dyr«, siger Jan Kjærgaard.

»I Østeuropa er den europæiske sumpskildpadde udbredt fra Sortehavet og nordpå til Rusland, Polen og Litauen. De danske skildpadder er beslægtet med dyr fra disse bestande. I fastlandstiden, da Østersøen var fersk, er sumpskildpadderne kommet nordpå med de store østeuropæiske floder og herfra vestpå til Danmark. Jeg er overbevist om, at en lille rest af denne flere tusind år gamle bestand har overlevet i lune landskabelige lommer her i landet til vore tider, tilføjer han.

Sumpskildpaddens mekka ved Silkeborg
Naturvejlederen leder hver højsommer efter sumpskildpaddens hovedsæde i Salten Ådal, som er en 100 meter dyb dal, der syd for Silkeborg løber i øst- vestlig retning og har forbindelse til Mossø, Danmarks største sø.

Geografien er gavmild over for krybdyr og byder på op mod 10 kilometer med sandede, sydvendte skråninger, hvis mikroklima er varmere end landsgennemsnittet.

Meget sky
Tilbage står at afsløre skildpaddernes skjulte liv i søerne. Selv om området omkring Velling Igelsø har været findested for seks af de ni dyr, er det næppe skildpaddens foretrukne, mener Jan Kjærgaard.

»For at lokalisere sumpskildpaddernes kerneområde skal vi sandsynligvis ud i de lavvandede søer, hvis bredder består af utilgængeligt hængedynd, og hvor tuer og vandpytter veksler med åbne flader. En sumpskildpadde er ikke en svømmeart, men en kravleart. Den kræver kun 20-40 centimeter vand«, siger Jan Kjærgaard.

Dyrene er ekstremt sky. Hvis en skildpadde solbader på en tue i kanten af en sump eller søger føde i en pyt i hængedyndet, vil den på lang afstand mærke den mindste rystelse fra et menneske på vej. Og dyret vil flygte ned i dyndet, hvor det kan ligge et døgn uden at komme til overfladen.

Skildpaddens nordlige grænse
Det er ganske vist, at Danmark repræsenterer nordgrænsen for den europæiske sumpskildpadde. Arten kræver en middeltemperatur på mindst 18 grader i juli for at kunne yngle. Så varmt er der kun rundt regnet hver tiende sommer her i landet.

»Fra fangenskab kender man europæiske sumpskildpadder, der er blevet 140 år. I naturen når de næppe så høj en alder, men selv en beskeden ynglesucces cirka hvert tiende år vil være nok til at sikre en bestand i balance«, mener Jan Kjærgaard.

Mens naturvejlederen forsøger at løfte en videnskabeligt tung bevisbyrde, betragter naturelskeren Erik Balle fra Silkeborg sagen om sumpskildpadderne for fuldt opklaret. Han ser ingen grund til at tilkalde noget naturvidenskabeligt rejsehold.

Sat ud
Balle, der er advokat, og som har været guide på Ferskvandsakvariet AQUA, kender Velling Igelsø til bunds. Og han kendte den dyrehandler, der angiveligt har sat skildpadderne ud i det fri.

»Enken til dyrehandleren har betroet mig, at hendes mand satte skildpadderne, der var hentet i Slovenien, ud i søen. Ægteparret havde hus ned til søbredden. Dermed skulle dén historie vel være ude«, siger Erik Balle.

Advokaten mener, at også en række naturfaglige argumenter taler for, at den europæiske sumpskildpadde slap sine rødder i vort landskab for flere tusinde år siden.

»Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er julis middeltemperatur for det midtjyske område kun godt 15 grader. Da det er alment og videnskabeligt anerkendt, at sumpskildpadden kræver en middeltemperatur i juli på mindst 18 grader for at kunne yngle, er det helt urealistisk, at arten kan have klaret sig i årtusinder i Midtjylland«, siger Balle.

»Useriøst«
Litteraturen fortæller om cirka 200 danske fund af den europæiske sumpskildpadde. Langt størsteparten af fundene stammer fra den sydøstlige del af Danmark, hvor antallet er solskinstimer er højest.

»At netop det sommersolfattige midtjyske område skulle huse nationens sidste indfødte skildpadder er urealistisk. Og at fundene i Velling Igelsø er blevet taget til indtægt for den opfattelse, at der lever en restbestand af sumpskildpadder i Danmark, er fagligt useriøst, når man tænker på dyrehandlerens udsætning af de 20 dyr«, mener Erik Balle.

Adskillige fund af skjold fra sumpskildpadder dokumenterer, at der for årtusinder siden levede europæiske sumpskildpadder i Danmark.

Et sted derude i en ung tørvemose ligger måske et bevis på, at en dyrehandlers løsslupne happening ikke nødvendigvis udelukker forekomsten af indfødte danske skildpadder.

Det håber Jan Kjærgaard i hvert fald på.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce