0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fogh advarer EU-lande mod at forsinke udvidelsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sendte i dag en skarp advarsel til de øvrige 14 EU-lande, da han præsenterede regeringens arbejdsprogram for det danske EU-formandskab. Hvis udvidelsen ikke falder på plads på topmødet i København i december, kan de østeuropæiske lande komme til at vente meget længe.

»Jeg vil kraftigt advare mod den tanke, at man bare kan skubbe udvidelsen nogle måneder. Gør man det, risikerer man at skubbe den meget langt ud i fremtiden«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

EU får hænderne fyldt med egne problemer
Udvidelsen af EU er den absolut vigtigste opgave under det danske formandskab. Derfor har den danske regering givet sit arbejdsprogram titlen »Ét Europa«.

Når Anders Fogh Rasmussen frygter, at et par måneders forsinkelse kan blive til flere år, skyldes det EU's arbejdsprogram i de kommende år. Der skal bl.a. afholdes ny regeringskonference og forhandles nyt budget.

»Det betyder, at EU frem til 2006 vil have hænderne fyldt med at løse egne problemer. Derfor kan det være svært samtidig at påtage sig så stor en opgave som udvidelsen«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Fogh: Udvidelse må ikke blive gidsel
Statsministeren advarede også EU-landene mod at tage Østlandenes optagelse som gidsel i forhandlingerne på andre politikområder. Altså f.eks. kæde udvidelsen sammen med en reform af landbrugspolitikken.

»Jeg er godt klar over, at der ikke er fuldstændig enighed i landbrugspolitikken. Derfor understreger jeg, at vi ikke må lade denne historiske chance for at skabe et forenet Europa drukne i detaildiskussioner«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

»Alle 15 lande har hjertet med i processen med at få de nye medlemslande med. Men der er ingen grund til at skjule, at det også handler om kontanter. Jeg nægter dog at tro, at nogen vil lade udvidelsen falde for et beløb, der svarer til mindre end en promille af vores samlede produktion«.

Beslutning i oktober
I oktober kommer EU-kommissionen med sin vurdering af, hvilke lande der er klar til optagelse, og så skal den politiske beslutning træffes i slutningen af oktober.

Processen skal så efter regeringens tidsplan afsluttes på topmødet i København 12. og 13. december.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce