0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere overraskelser lurer i Farums regnskab

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Farum Kommunes længe ventede regnskab for sidste år 2001 viser et alarmerende underskud på 85 millioner kroner. Der var var budgetteret med et underskud på blot to millioner. Borgmester Lars Carpens frygter, at også 2002-regnskabet vil byde på ubehagelige overraskelser.

Om det gigantiske underskud på sidste års regnskab sagde borgmesteren, at der er brugt for mange penge over hele linjen, og at budgetoverskridelserne gælder samtlige udvalg i kommunen.

Lars Carpens erkender, at underskuddet på 85 mio. kr. måske endda er i underkanten, fordi kommunen må kalkulere med at tabe penge på forskellige investeringer.

Repræsentationsudgifter eksploderet
Det fremgår også, at Farum Kommunes udgifter til repræsentation nærmest er eksploderet i 2001. Der var afsat cirka to millioner kroner til rejser og repræsentation, men der er trukket fire gange så meget - godt 8,3 millioner kroner - på kontoen.

»Jeg havde frygtet, at regnskabet så slemt ud, men det er
mere chokerende, end jeg havde forestillet mig. Der har været et kæmpe forbrug«, siger byrådsmedlem Erik Fuchs (V) til Ritzau.

Stor overskridelse i Fuchs' udvalg
Erik Fuchs er formand for Forsynings- og Ejendomsudvalget og
derfor rystet over, at netop hans udvalg står for en af de
største budgetoverskridelser. Cirka 12 millioner kroner er ifølge regnskabet brugt til ekstraordinær vedligeholdelse af ejendomme.

»Det har slet ikke været behandlet i udvalget, og nu skal jeg i gang med at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om«, siger han.

På det sociale område er merforbruget også 12 millioner kroner. Det er fra herfra, kommunens meget omtalte velfærdsrejser for pensionisterne er betalt.

Ekstraordinært byrådsmøde
Farum Byråd er indkaldt til et ekstraordinært møde søndag aften, hvor politikerne skal overdrage årsregnskabet til revisionen. Mandag den 1. juli er sidste frist for at aflevere regnskabet.

Kommunen fik for nylig en måned ekstra til at afslutte sidste års regnskab, der ellers ifølge styrelsesloven skulle have været afleveret 1. juni.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forlængede fristen for at give Farum Kommune tid til at kopiere de mange bilag, som politiet har beslaglagt.

Urimelig frist
»Det er en helt urimelig situation, at vi først kan få regnskabet fredag, når vi allerede søndag skal tage stilling til det i byrådet. Men det skyldes, at vi er under hårdt pres fra Tilsynsrådet, der har truet med tvangsbøder, hvis vi ikke har regnskabet færdigt på mandag. Konsekvensen er, at vi ikke får mulighed for at give revisorerne instrukser om, hvad de især bør kigge på i regnskabet«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen til Ritzau.

Den sene indkaldelse til mødet søndag betyder, at flere byrådsmedlemmer ikke kan være til stede, når regnskabet skal drøftes.

»Vi er to socialdemokrater i byrådet, og ingen af os har mulighed for at deltage i mødet på grund af planlagt ferie, og det er en meget uheldig situation«, siger byrådsmedlem Sabine Kirchmeier-Andersen (S), der fredag var på vej til Jylland på sommerferie.

Bilag afslørede dyr hjemmeside
Det nye slag mod den hårdt plagede kommunes økonomi er blot seneste kapitel i sagaen.

Onsdag viste offentliggørelsen af den fjerde omgang af kommunens bilag - også til byrådets overraskelse - at det har kostet over en million kroner om året at drive Farums hjemmeside.

Bilagene, der denne gang stammer fra informationskontoen, viser også, at kommunen har betalt et væld af regninger for fotografering blandt andet til sportsklubbernes blade, plakater og hjemmesider.

Penge som byrådsmedlem Helene Lund (SF) har forlangt, at sportsklubberne betaler tilbage:

»Selv om de enkelte beløb ikke er voldsomt store, skal de ikke betales af skatteborgerne. Vi skal have ryddet op i det her«, sagde hun til Politiken forleden.

Politiken.dk

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce