0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Social-frygt lagt på hylden

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Venstrefløjens ja til en udvidelse af EU's socialpolitik er et historisk vendepunkt, der kan få stor betydning for EU-debatten i Danmark. EU-modstandere på venstrefløjen har gjort op med et af sine helt centrale nej-argumenter, der er blevet ført frem ved hver eneste EU-valg siden Danmark blev medlem i 1972, påpeger forskere.

JuniBevægelsen, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet er enige om, at Danmark sammen med alle andre skal tillade 13 millioner indvandrere at tage retten til sociale ydelser med sig over EU's grænser.

Bekymringen for, at velfærdssamfundet vil bryde sammen under presset, er stort set forsvundet. Og ifølge Keld Albrechtsen, Enhedslisten, er det helt nødvendigt, at Danmark kommer med.

»Ellers vil der opstå et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor indvandrerne har færre rettigheder end andre«, siger han.

Jens-Peter Bonde, JuniBevægelsen, foreslår ligefrem en gennemgang og tilpasning af samtlige danske velfærdsydelser, så det bliver lettere at flytte dem frem og tilbage over grænserne.

Villy Søvndal (SF) er bange for, at Danmark bliver det eneste land, der fortsat diskriminerer indvandrere:

»Hvis vi ikke går med, så kan det bidrage til den europæiske opfattelse af, at Danmark er helt ude til højre på udlændingeområdet. Det ville være pinligt for Danmark«, siger Villy Søvndal.

Krarup ærgrer sig
Den eneste, der holder stand, er Folkebevægelsen mod EF-unionen, der mener, at den danske velfærd bliver undergravet, hvis Danmark deltager.

»Det danske system er bygget på solidaritet, og det kan ikke forenes med forsikringssystemerne i de andre lande«, forklarer Ole Krarup, der ærgrer sig over den øvrige venstrefløjs nye kurs.

Krarups bekymring har hidtil været fælles gods blandt EU-modstandere ved samtlige EU-valg siden Danmark blev medlem, konstaterer Jon Kvist, velfærdsforsker på Socialforskningsinstituttet.

»Nu ser det ud til, at venstrefløjen lægger skræmmebillederne på hylden og overlader det tema til Dansk Folkeparti«, siger Jon Kvist.

Ifølge EU-forsker Marlene Wind, Københavns Universitet, har mange undret sig over, at kursskiftet først kommer nu.

»Men hidtil har venstrefløjen set alt, hvad der kom fra EU med nationalistiske briller. Nu ser vi, at partierne i stedet tager stilling fra emne til emne. I det lys er den nye holdning til socialpolitikken ikke så mærkelig«, siger Marlene Wind.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce