0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børn får for meget sukker

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Winther Mads
Foto: Winther Mads
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fedt er ufedt - og grønt er fedt. Det er to af de budskaber, der efterhånden synes at være sivet ind i danskernes madbevidsthed. En ny stor kostundersøgelse lavet af Fødevaredirektoratet viser nemlig, at danskerne de seneste syv år har skåret 20 procent ned på fedtet i maden.

Også det grønne islæt fylder i dag mere op på de danske middagstallerkener. Og selv om de færreste endnu kan tygge sig igennem de anbefalede '6 om dagen' i form af mindst 600 gram frugt, grønsager og juice, er både mænd, kvinder og børn på rette vej.

De store kostkampagner synes således at have haft en præventiv virkning. Mindre glædeligt er det dog, at undersøgelsen blotter en ny og foruroligende fjende blandt børn: Sukker.

Selv om den del af Fødevaredirektoratets undersøgelse, der offentliggøres nu, kun tæller en kortlægning af 207 danske børns kostvaner, er der en klar og foruroligende tendens til, at de små poder får alt for meget sukker.

Synderen er sodavand
Den store synder i det spil er navnlig sodavand. De 4-14-årige drikker i gennemsnit en halv liter sodavand hver anden dag, hvilket er en fordobling på syv år. Sukker udgør således 15 procent af det samlede energiindtag i børns kost mod de anbefalede 10 procent, hvilket bekymrer både Fødevaredirektoratet og børne- og ungelæge Vibeke Manniche.

»Selv om man kan glædes over undersøgelsens resultat med hensyn til fedt, frugt og grønt, så lægger den også op til, at der skal fokuseres på sukker. Der har været en tendens til, at sukker har fået lov til at leve sit eget søde liv - men sukker er usundt. Det mætter kunstigt, svækker indlæringsevnen hos børn - og så feder det. Vi skal til at slå hårdt ned på det også«, siger hun.

Det er især de handy sodavand med skruelåg, som børnene kan købe alle vegne, der gives som en af forklaringerne på, at sodavandsdrikkeriet er steget. Samtidig drikker børn meget saft, der også har et stort sukkerindhold. Når det lægges sammen med, at børn i højere og højere grad tilbringer fritiden foran tv- og computerskærmen i stedet for at spille fodbold, kan sukker blive en af de store nye barrierer i kampen mod den stigende fedme blandt børn.

»Det er dybt bekymrende, at danske børn får så meget sukker. Vi har ikke glemt det i vores kampagner, men fedt, frugt og grønt har fyldt mere i vores budskaber. Dem er danskerne ved at tage til sig, og det næste bliver derfor at diskutere, hvordan vi kan være med til at sætte mere fokus på sukker problemet«, siger kostvaneforsker Sisse Fagt, Fødevaredirektoratet.

Arbejdsgruppe nedsat
Måske kan netop sukker blive et centralt punkt for den arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andre Ernæringsrådet, Fødevaredirektoratet, og Sundhedsstyrelsen, der netop er blevet nedsat for at give de syv kostråd et serviceeftersyn. Her optræder sætningen 'spar i øvrigt på sukker og salt' som en lille tilføjelse på det syvende råd om at holde igen med fedtstof.

Hvorvidt undersøgelsen vil betyde en revision af de syv eksisterende kostråd og give sukker en mere central plads i sundhedshierarkiet, er endnu for tidligt at sige. Fødevaredirektoratet vil først få et mere totalt billede af danskernes kostvaner til december, hvor undersøgelsen, der er baseret på 4.000 danskeres kostvaner, ligger færdig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce