0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DSB vil have flere spor ud af København

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En overraskende beslutning om at droppe den planlagte S-togslinie til Roskilde får nu DSB til at vejre morgenluft. Øverst på DSB's ønskeseddel står flere spor til fjerntog ud af København. Trafikminister Flemming Hansen (K) lover, at den lille milliard kroner, som skulle have været brugt på S-toget, vil blive brugt på bedre jernbane mellem København og Ringsted, hvor der er store problemer med at få de mange fjern- og regionaltog igennem.

»Det er positivt, at pengene vil blive brugt på bedre jernbaner. Der er store problemer med kapaciteten. Og man bør starte inde fra Københavns Hovedbanegård«, siger administrerende direktør Keld Sengeløv fra DSB. Der er blot to spor til fjern- og regionaltog mellem Hvidovre og Høje Taastrup ved siden af de to sæt S-togsskinner. Her så DSB gerne et femte spor.

DSB imod s-tog til Roskilde
Statsbanerne har hele tiden været modstandere af at forlænge S-banen til domkirkebyen. Keld Sengeløv kritiserede så sent som i begyndelsen af april beslutningen i Politiken. Det var også DSB, der i pinsen informerede trafikministeriet om, at der var store tekniske og økonomiske problemer med at gennemføre projektet, fordi S-togene skal køre på tostrømssystem. Flemming Hansen blev informeret i Bruxelles klokken 15.58 tirsdag eftermiddag. Loven om S-tog til Roskilde skulle have været vedtaget i dag i Folketinget.

»Med de oplysninger, vi fik fra DSB, var usikkerheden for stor, så kredsen af forligspartier blev enige om, at nu ville vi stoppe og tage forslaget af bordet«, siger Flemming Hansen, der til gengæld lover, at pengene i stedet går til forbedringer af jernbanen i hovedstadsområdet.

»Der er ingen, som snyder på vægten - i hvert tilfælde ikke med mig ved bordenden«, siger Flemming Hansen, hvilket glæder DSB.

»Vi tager beslutningen til efterretning. Det var et velment projekt, som skulle forbedre forholdene for pendlerne, men det er en meget kompliceret løsning, hvor S-togene skulle køre på samme skinner som fjern- og regionaltog med to forskellige sikkerhedssystemer og forskellig perronhøjde«, siger Keld Sengeløv.

Vred Buksti
Den tidligere trafikminister Jacob Buksti (S), der stod bag aftalen om S-tog til Roskilde i januar 2001, var godt gal i skralden over DSB's sene orientering om 'problemerne'.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at oplysningerne kommer 'to minutter i tolv'. Hvorfor kom de ikke for en uge siden, for 14 dage siden, for en måneder siden eller et halvt år siden«, spørger Jacob Buksti og tilføjer:

»Så havde der for eksempel været tid til at efterprøve oplysningerne. Vi er bragt i en situation, hvor man må stole på tekniske og økonomiske informationer, vi får«.

S-baneprojektet har været mødt af modstand fra langt flere end blot DSB. Borgmestre i Roskilde Amt. Det jernbaneglade SF har ført kampagne mod projektet. Også den radikale trafikordfører, Martin Lidegaard, hvis parti var med i forliget, græd i går tørre tårere.

»De, som græder tørre tåre, er for tidligt ude. Den her beslutning udskyder løsningen af pendlerproblermerne på Sjælland med fem til otte år. Jeg stoler fuldt og fast på, at trafikministeren er indstillet på at bruge den ene milliard andre steder på jernbanen, men man kan ikke få det femte spor mellem til Høje Taastrup for mindre end to milliarder. Hvem skal skaffe den sidste milliard - Dansk Folkeparti«, spørger Jacob Buksti retorisk.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce