0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvidt angriber Jensby efter redegørelse

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligere forsvarschef Christian Hvidt angriber forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) for ikke at støtte ham i sagen om den aflyste afskedsparade. Det sker efter, at Forsvarsministeriet i dag fremlagde en redegørelse, der angiver udgifterne til paraden til 1,7 million kroner og ikke 300.000 som forsvarschefen selv tidligere har oplyst.

Den aflyste afskedsparade for forsvarschef Christian Hvidt ville have kostet 1.7 million kroner, hvoraf 1,3 million kroner skulle gå til overflyvning med jagerfly og helikoptere, fremgår det af Forsvarsministeriets redegørelse om sagen, der blev fremlagt i dag.

Redegørelsen går dermed imod Christian Hvidts egen forklaring, hvor paraden kun ville koste 300.000 kroner.

Hvidt langer ud efter Jensby
Men Christian Hvidt fastholder, at han ikke har handlet forkert og angriber forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) for manglende opbakning.

»Jeg må sige, at jeg kan egentlig godt kan lide, at vi har en statsminister, der øjeblikkelig siger, at han har fuld tillid til sin egen minister. Det har man selvfølgelig, indtil der er grund til ikke at have det. Jeg ville ønske, at jeg havde haft en tilsvarende chef, hvis jeg skal sige det på den måde«, siger Christian Hvidt til Radioavisen med henvisning til at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under hele forløbet har bakket op om forsvarsministerens håndtereing af sagen.

Fastholder udgift på 301.000
»Jeg har ikke været bange for redegørelsen, som nogen har påstået. Man kan jo stille en masse forskellige præmisser op, og så kan man få nogle forskellige tal. Vores forudsætning har hele tiden været, at det, der kan spares, ved ikke at afholde dette arrangement er 301.000 kroner«, siger Christian Hvidt og henviser til, at Forsvarskommandoen angav prisen for afskedsparaden til 301.000 kr.

Jensby nægter at vurdere paradens pris
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om den planlagte afskedsparade for forsvarschefen var for dyr. Selv om Forsvarsministeriet har gennemregnet udgifterne og vurderet prisen til 1,7 millioner kroner, nægter forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) at forholde sig til tallet.

»Nu er arrangementet aflyst. Jeg har givet en redegørelse, og så skal der ikke koges mere suppe på det«, siger Jensby.

Dermed er det fortsat uklart, om VK-regeringen mener, at afskedsparaden for forsvarschef Christian Hvidt var for overdådig. Forsvarsministeren har tidligere sagt, at hvis paraden kostede 40 millioner kroner, så var det for dyrt. Men om 1,7 millioner kroner er rimeligt, vil han ikke forholde sig til efter samrådet i dag i Folketingets forsvarsudvalg. Han vil kun sige, at der skal være en "markant parade", når en forsvarschef forlader jobbet.

Et stort flertal i Folketinget mener, at det er for dyrt.

Gik på pension før tid
Paraden blev aldrig gennemført, da Christian Hvidt efter kritik af arrangementet selv valgte at aflyse. I fredags valgte forsvarschefen yderligere at gå på tidlig pension.

Folketinget ønsker ro
Fra alle sider i Folketinget lyder meldingen, at der skal være ro. Der skal laves retningslinjer for, hvor dyre sådanne parader skal være. Men ellers er opgaven, at få genetableret tilliden mellem forsvaret og Christiansborg. Efter samrådet fredag lød meldingen fra Venstre, de Konservative, de Radikale, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, at sagen skal slutte nu.

Politiken.dk

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce