0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stjal til barbecue i solen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bacon, kyllingevinger, højrebsfilet, en kuglegrill på hjul, en kontorstol, tre kilo grillkul, 1.000 fyrfadslys og en margueritplante.

Fem yngre mænd vidste, hvad de ville have, da de Kristi himmelfartsdag troppede op i supermarkedet Alta i Odder og 'stjal ind' til en gang barbecue i solen.

Men grillbanden nåede ikke langt. Kort efter 'indkøbet' blev de anholdt på banegården i Odder, oplyser vagthavende hos politiet i Odder.

Allerede da var de fem mænd i et gevaldigt festhumør. Flere af dem var berusede og påvirkede af hash.

Udover en sigtelse for brugstyveri vil den ene også blive sigtet for besiddelse af 15 gram hash - og en anden for blufærdighedskrænkelse.

Han var så kærligt feststemt, at han fandt anledning til at klappe en kvindelig betjent i numsen.

Vagthavende kunne ikke oplyse, om de fem mænd i alderen 18-31 år har erkendt deres forseelser. Alle fem er dog blevet løsladt igen.

/Ritzau/

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce