0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anbragte børn lærer for lidt

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børn anbragt uden for hjemmet modtager så ringe en undervisning, at deres færdigheder halter langt bag efter jævnaldrende unge. Derfor opnår de 2.500 elever, der i dag bliver undervist på døgninstitutioner og opholdssteder, kun boglige færdigheder, der svarer til 5. klasse, selvom de er fyldt 15-16 år.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der bliver offentliggjort i dag. Lektor Inge Bryderup, forskningsleder på undersøgelsen, siger:

»Institutionerne hænger meget fast i at forstå barnets problemer i stedet for at tænke på barnets fremtidige behov for kompetencer, så det er et fåtal, der får folkeskolens afgangsprøve«.

Fortørnede ministre
Både socialminister Henriette Kjær (K) og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er alarmerede over konklusionerne. De langer begge voldsomt ud efter kommunerne, der har ansvaret for at føre tilsyn med undervisningen.

»Undersøgelsens resultater må give en række kommuner en meget dårlig smag i munden. Vi har her at gøre med sårbare børn. Hvis de derudover får en undervisning, som er af så ringe kvalitet, at de reelt set kun får læse- og matematikfærdigheder på 5. klasses niveau, mener jeg, at vi har svigtet«, siger Ulla Tørnæs (V).

I Kommunernes Landsforening (KL) erkender man, at tilsynet med undervisningen af anbragte børn kan blive bedre. Men »i stedet for at slå os i hovederne burde ministrene invitere til dialog«, siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V).

Alvorlige skader
Han minder om, at anbragte børn ofte har så alvorlige skader på krop og sjæl, at det virker som en barriere for indlæringsevnen:

»Jeg kan godt blive bange for, at undervisningsministeren nu vil sidestille anbragte børn med 'normale' børn. Det nytter jo ikke noget at starte med pen og papir, når barnet ligger på gulvet«.

Samme budskab lyder fra Landsforeningen for Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud (LOS).

»Jeg kan godt frygte, at politikerne nu farer frem og forlanger, at disse børn og unge bare skal terpes noget mere. I forvejen har man i årevis givet dem mere af det, de ikke kan, og det gør det hele værre«, siger sekretariatsleder Geert Jørgensen.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce