0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-parlament i oprør over fiskerisag

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Store dele af Europaparlamentets fiskeriudvalg er i oprør over »ulovligt politisk pres« på EU-kommissionen, der tilsyneladende har spændt ben for en reform af EU's fiskeripolitik og ført til fyring af kommissionens generaldirektør for fiskeri, danskeren Steffen Smidt.

Efter pressens afsløringer i sagen har udvalgets formand, den konservative brite Struan Stevenson, indkaldt parlamentets fiskeriordførere til ekstraordinært møde onsdag, hvor han vil foreslå en tilbundsgående undersøgelse af sagen.

Tilfreds Busk
Parlamentets liberale fiskeriordfører, danskeren Niels Busk, har taget initiativ til mødet, og han er yderst tilfreds med, at »sagen nu er kommet ind i den parlamentariske proces«.

Kravet om en undersøgelse støttes af udvalgets tyske næstformand, Brigitte Langenhagen (konservativ) og flere menige medlemmer, som Politiken har talt med.

Misbruger sin magt
»Det ser ud til, at kommissionen misbruger sin magt.

Den spanske regerings pres på Prodi og den spanske kommissær er i strid med traktaten, og det må vi protestere imod. Vi må i første omgang kræve en undersøgelse«, siger Brigitte Langenhagen.

Opbakningen fra de konservative ledere - både formanden og næstformanden - er vigtig, fordi den omstridte spanske kommissær, Loyala de Palacio, er partifælle.

Geografien stærkere end politik
Derimod ser det ud til, at de geografiske bånd er stærkere end de politiske.

Den spanske socialdemokratiske fiskeriordfører, Rosa Miguélez, vender sig stærkt imod udkastet til reform, og hun mener ikke, at parlamentet har nogen ret til at blande sig i fyringen af Steffen Smidt.

Den konservative portugiser Arlindo Cunha siger, at det ville være mærkeligt med en undersøgelse.

»Det er ikke nogen alvorlig sag. Alle ved, at kommissærer taler med deres regeringer, og alle ved, at der er forskellige synspunkter, alt efter om man kommer fra nord eller syd«, siger han.

Håber på flertal for undersøgelse
Den liberale ordfører Niels Busk (V) håber imidlertid, at flertallet er hjemme.

»Udvalget er delt mellem dem, der ønsker forløbet afdækket time for time, og andre, der synes, det har været smukt. De har haft held til at spænde ben. De ønsker ikke nogen reform, slet ikke under dansk formandskab og i hvert fald ikke med en dansk generaldirektør. For dem har forløbet været perfekt. Men jeg håber, at der er flertal for en undersøgelse, og efter de alvorlige anklager, som er blevet rejst mod Romano Prodi og kommissær Palacio, må de også selv være interesseret i at få beskyldningerne ud af æteren«, siger Niels Busk.

Skulle udsætte reformen
Sagen begyndte at rulle, da det spanske dagblad El Pais afslørede, at den spanske regeringschef forrige weekend ringede til kommissionens formand, Romano Prodi for at få ham til at udsætte den planlagte reform af fiskeriet.

Om mandagen blev sagen taget af dagsordenen, og tirsdag blev den danske generaldirektør fyret.

Sagen fik yderligere næring, da den spanske landbrugsminister erkendte, at han og flere andre reformmodstandere havde instrueret deres kommissærer om at bremse reformen.

Senere er det kommet frem, at den spanske energikommissær blandede sig i fiskeripolitikken med et brev til fiskerikommissæren, der nøjagtigt afspejler de nationale spanske interesser.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce