0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grønland er voldsramt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hougaard Niels,,,Politiken
Foto: Hougaard Niels,,,Politiken
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vold og seksuelt misbrug er et udbredt fænomen i Grønland. Halvdelen af alle grønlændere - både mænd og kvinder - har været udsat for vold. Især de unge kvinder på 18 til 24 år er hårdt ramt, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der snart bliver offentliggjort i International Journal og Circumpolar Health.

Seks ud af ti kvinder mellem 18 og 24 år har været udsat for vold eller trusler. En tredjedel har været udsat for grov vold som at blive skubbet ned af en trappe eller udsat for kvælningsforsøg, oplyser forsker ved afdelingen for Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed, Tine Curtis.

Undersøgelsen viser også, at 34 procent af kvinderne i den aldersgruppe har været udsat for seksuelt misbrug - 12,5 procent allerede som børn.

»Det er meget høje tal sammenlignet med Danmark. Vi ved, at vold og seksuelt misbrug også påvirker sygdomsbilledet både fysisk og psykisk. De voldsramte har også flere selvmordstanker end ikke-voldsramte«, siger hun.

Undersøgelsen er baseret på den grønlandske sundhedsprofil, der er en stor undersøgelse af blandt andet vold fra 1994. Den viser, at 47 procent af alle - både mænd og kvinder - i Grønland har været udsat for vold, men for mændene fordeler det sig over hele livet.

Ifølge Mariekathrine Poppel, der er ved at skrive en ph.d. om vold i familien, tyder intet på, at forholdene har ændret sig siden 1994.

»Over en periode på ti år er antallet af voldsanmeldelser til politiet fordoblet. Alene fra 1999 til 2001 steg antallet af anmeldelser med 30 procent«, oplyser hun.

Laden stå til
Antropologen Bo Wagner Sørensen, der har forsket i vold i Grønland, peger på en lidt for ligegyldig holdning til vold og misbrug i Grønland som en af årsagerne til, at tallene er så høje.

»Jeg tror, at der har været en praksis, hvor man på alle niveauer - fra de helt nære til myndigheder og politikere - har haft en lidt for høj grad af tolerance. Det er blevet opfattet som husspektakler. Der har været en tendens til at undskylde det med alkohol, den hurtige udvikling, danskernes indflydelse og så videre. Der er brug for en nul-tolerance over for vold fra alle sider af det grønlandske samfund«, siger han.

Mariekathrine Poppel var initiativtager til et seminar om vold i marts i Nuuk, der har været med til at sætte gang i debatten i Grønland. Hun mener ikke længere, at man som tidligere kan give alkoholen skylden. Grønlænderne har haft et klart faldende alkoholforbrug op gennem 1990'erne.

»Jeg tror, det handler om, at vi har meget svært ved at tackle den store omstilling, vi er igennem. Og der er ikke tænkt ret meget på konsekvenserne. Der har ikke været fokus på de sociale problemer, som følger med. Der er en følelse af afmagt hos mange grønlændere«, siger hun.

Forskerne bag undersøgelsen, der tillige tæller professor i arktisk sundhed Peter Bjerregaard, mener dog, at alkohol fortsat har en betydning.

»Selv om det gennemsnitlige alkoholforbrug er gået ned, så er der ingen, der ved, hvordan det fordeler sig. Der kan godt være lige så mange som tidligere, der fortsat drikker sig meget fulde. Og der er ingen tvivl om, at meget af volden sker i forbindelse med alkohol. Det ved man fra de skader, der behandles af sundhedsvæsenet«, siger Peter Bjerregaard.

Et lys i mørket
Også når det gælder aborter og tvangsfjernelser af omsorgssvigtede børn, sætter Grønland rekord. Mere end hver anden graviditet ender i abort. Og der forudses en voldsom stigning i antallet af børn, der skal anbringes uden for hjemmet. Ventelisten er allerede foruroligende lang.

Alligevel er medlem af venstrefløjspartiet IA, landstingsmedlem og socialrådgiver Asii Narup, optimistisk:

»Tallene er alarmerende og udtryk for et dårligt liv. Den hurtige udvikling og indførelsen af fremmede systemer fra Danmark har ført til et normskred eller en form for normløshed. Der har været en fortrængning over for de her problemer på mange niveauer i det grønlandske samfund«, siger hun og fortsætter:

»Men nu er der en af-kolonialisering i gang, og vi er i gang med en helingsproces. Der er en vilje til at gøre noget ved det og en stigende bevidsthed om, at vi igen skal tage hånd om hinanden, som man gjorde, da jeg var barn. Vi havde et samfund, der byggede på social ansvarlighed, det er ved at blive fundet frem igen. Det er kommet langt mere frem i samfundsdebatten de senere år«, siger hun.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce