Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk ølkultur: Fedt at være fuld

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To ud af fem 14-årige har købt alkohol i en butik inden for den seneste måned, selvom det er ulovligt at sælge alkohol til unge under 15 år. Det viser en ny undersøgelse som Sundhedsstyrelsen offentliggør mandag.

Loven der trådte i kraft i 1998 skulle sænke alkoholforbruget blandt unge, men undersøgelsen afslører at effekten i dag er lig nul. Derfor vil Sundhedsstyrelsen nu have både forældre, skoler og politikere til at sætte større fokus på de unges drikkevaner:

»Hvis man behandlede alkoholproblemet lige så alvorligt som man behandler for eksempel skatteinddrivelse, og lagde de samme kræfter i det, så ville man sende nogle signaler om, at det her er alvorligt. At alkohol er et produkt, som man skal være forsigtig med og ikke være så løssluppen overfor, som man er nu«, siger seniorkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm.

Kort tids effekt
I flere europæiske undersøgelser har de danske folkeskoleelever tidligere lagt sig på en sikker førsteplads i ungdomsdruk. Blandt andet derfor lavede man loven om aldersbegrænsningen, hvor en vigtig del af loven var selve signalværdien - druk er ikke i orden. Og de unges alkoholforbrug faldt da også i en periode.

Men nu er hele effekten væk, og der bliver drukket lige så meget som i 1997, viser undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Det hænger blandt andet sammen med den danske alkoholpolitik, altså reglerne for udskænkning, aldersgrænser for køb af alkohol, hvor nemt det er at købe alkohol, med videre.

I Sundhedsstyrelsens undersøgelse peger man på, at der kun er fire andre EU-lande, der har en mindre restriktiv alkoholpolitik end Danmark - nemlig Østrig, Frankrig, Grækenland og Portugal.

Drikkevaner varer ved
Der går en lige linje mellem drikkevanerne i ungdomsårene og dem man har som voksen.

Har man haft et stort forbrug som teenager, er man i farezonen for at få problemer med alkoholen som voksen. Men allerede i folkeskolen kan det give problemer, fortæller Kit Broholm, seniorkonsulent i Sundhedsstyrelsen:

»Der er en sammenhæng mellem trivsel i skolen og et højt alkoholforbrug. Hvis man ikke føler, at man slår til i tilstrækkelig grad og ikke har succes i skolen, så kan man hævde sig på andre områder, og få status ad den vej«, siger hun.

I europæisk sammenhæng er den danske alkoholkultur meget liberal. Seniorkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm, peger på, at alkoholkulturen er rettet mod beruselsen.

Mange myter
Groft sagt kan man sige, at vi i Danmark lærer at drikke så meget som muligt og lige til grænsen.

I det sydligere Europa er alkoholen derimod mere et næringsmiddel og en del af måltidet.

Hvor det er pinligt at drikke uden for måltidet, og i det hele taget er pinligt at blive set fuld udenfor.

»Der er også mange myter hos forældrene. Blandt andet om, at det er bedre at drikke sig fuld derhjemme første gang og brække sig i hjemmet, end at de unge gør det ude i byen. På den måde får man signaleret, at det er o.k., at drikke til niveauet lige før man brækker sig«, siger Kit Broholm.

»Vi skal have vores alkoholkultur vendt på hovedet. For det drejer sig ikke om, hvor meget man kan tåle inden man brækker sig, men om hvor lidt man behøver for at få en positiv oplevelse af alkohol«, siger Kit Broholm.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden