0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-forbud er nyttesløst

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Meningsløst og afledningsmanøvre. Sådan betegner flere eksperter et nyt EU-forbud mod, at forbrugerne kan købe 43 forskellige giftige kemikalier. EU offentliggjorde i sidste uge listen med stofferne, der i EU-kommissionens pressemeddelelse betegnes som 'meget farlige kemikalier'.

Stofferne er enten kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller kan ødelægge forplantningsevnen hos mennesker, og kommissionen betegner selv sit forbud som en sikring af forbrugernes sundhed. Et af stofferne er de såkaldte plastblødgørere, DEHP, der kan ødelægge forplantningsevnen hos mennesker, og som blandt andet findes i regntøj og legetøj.

Stofferne forsvinder ikke
Men det bliver ikke forbudt for industrien at bruge kemikalierne, og derfor giver EU-kommissionens udspil ingen mening, siger kemikaliemedarbejder i Det Økologiske Råd Mette Boye.

»Der er jo ingen forbrugere, der går ned i Matas og køber en dunk plastblødgørere. Men vi vil stadig være omgivet af stofferne til dagligt, og derfor er det forkert markedsføring at kalde det beskyttelse af forbrugerne. Hvis man vil beskytte forbrugerne, så er det nødvendigt med et totalt forbud mod, at også industrien bruger kemikalierne«, siger Mette Boye.

Jette Rank, som er lektor i miljøtoksikologi på RUC og ekspert i plastblødgørere, mener, at der er tale om en afledningsmanøvre.

»Det er fuldstændig meningsløst at sige, at forbrugerne ikke må bruge kemikalierne. Det har ingen betydning. De må stadig blive brugt i plastindustrien, og problemet med kemikalierne er jo, at de cirkulerer rundt i miljøet, og nogle af dem er også farlige i produkterne«, siger Jette Rank.

Alligevel positivt
Begge kritikere mener dog, det er positivt, at EU nu betegner de 43 kemikalier som farlige. Det samme siger sekretariatsleder i Grøn Information Nis Peter Nissen, som er mere positiv over for EU's forbud, fordi det brændemærker kemikalierne. Men han peger også på, at det er nødvendigt at gå videre og helt forbyde de skadelige stoffer.

»Hvis vi ikke helt stopper brugen af materialerne, risikerer vi, at de ad anden vej kommer ud i miljøet og for eksempel via fødevarer kommer ind til os igen«, siger han.

Lisbeth Seedorf, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, siger, at der er tale om en helt almindelig procedure. Med den nye kemikaliepolitik, som hun forventer EU-kommissionen vil foreslå til efteråret, vil der blive grebet hårdere ind over for produkter, der anses for at være sundhedsskadelige.

»Hvis den her type kemikalier indgår i produkter, der produceres i EU, skal man søge om autorisation og kunne dokumentere, at det er sikkert at bruge dem«, siger Lisbeth Seedorf.

En forbedring
Det bekræftes af Per Haugaard, der er talsmand for EU 's industrikommissær, og som afviser, at forbuddet er nyttesløst.

»Jeg forstår ikke kritikken. Det er en helt klar forbedring, at man nu tager de her produkter ud af forhandlerkæden. På den måde sikrer vi, at de kun bruges fuldt ud sikkert, og de vil ende i miljøet i langt mindre omfang end tidligere«, siger Per Haugaard.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce