0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge ville besætte hus på Frederiksberg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Medbringende tømmer og byggeplader forsøgte en gruppe unge mandag at besætte en ejendom på Frederiksberg. Men politiet rykkede ud og anholdt de i alt ni unge, der ifølge politiet har tilknytning til det autonome miljø på Nørrebro.


Det var en tom ejendom på Åboulevarden, som de unge ville besætte i protest mod Frederiksberg Kommunes boligpolitik.

Ejes af privat firma
Ejendommen med tilnavnet 'Det blå hus' har tidligere huset Balkanklubben, hvor et skænderi endte i drab og drabsforsøg nytårsmorgen for over et år siden.

Siden skudepisoden har huset haft forskellige ejere, og i dag står et privat firma som ejer og har planer om et byggeprojekt, oplyser politiet på Frederiksberg.

De unge var på færde allerede søndag morgen, hvor politiet fik en melding om, at 'der var en del unge i huset'.

Forlod huset frivilligt - og kom igen
Betjente kom til, og de unge forlod huset frivilligt. Men mandag var den så gal igen.

»Ejeren anmodede os om at rydde huset. Og det var også godt, vi gjorde det, for de havde medbragt materiale til at besætte huset«, fortæller vicepolitikommissær Bjarne Nisted fra Frederiksberg Politi.

Anholdelsen skete ifølge politiet helt udramatisk. De unge vil i løbet af mandagen blive løsladt igen med en sigtelse for overtrædelse af paragraf 264, der handler om at besætte huse.

De anholdte var tre kvinder og seks mænd - og to af dem var af tysk herkomst.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce