0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Europæisk leder vil tjekke sex-anklager mod Sai Baba

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den europæiske leder af Sai Baba-bevægelsen, danske Thorbjörn Meyer, vil tjekke de anklager, som et tv-program på DR onsdag aften rejste mod bevægelsens åndelige leder, den indiske guru Sai Baba. Det oplyser Thorbjörn Meyer, der er lektor på Handelshøjskolen i København, torsdag til Ritzau.

Ifølge udsendelsens danske producer, journalist Øivind Kyrø, er der indgivet 20 anmeldelser om seksuelle overgreb på yngre mandlige medlemmer af sekten til forbundspolitiet i Indien (CBI) i marts 2000. Det indiske politi har imidlertid ikke efterforsket de mange vidneudsagn, der er afgivet under ed.

Thorbjörn Meyer oplyser, at han har været i kontakt med TV-Avisen, som har lovet at give ham papirerne med anklagerne.

»Jeg har ikke set papirerne endnu, men tilsyneladende er der tale om, at en inder i Chicago i USA ved navn Hari Sampath har indgivet anmeldelsen om de 20 forhold«, siger Thorbjörn Meyer.

Han forsikrer at han vil undersøge anklagerne og spørge den amerikanske Sai Baba-afdeling om en redegørelse, når han får papirerne.

»Men tilsyneladende ligger DR ikke inde med dokumentationen, og det er jeg meget rystet over«, siger Thorbjörn Meyer torsdag.

Fortsat skeptisk
Dagen efter tv-udsendelsen med anklagerne mod den åndelige leder for sex-overgreb er Thorbjörn Meyer imidlertid fortsat skeptisk overfor deres indhold.

»Det kunne være en kristen organisation, der står bag. I en lang årrække holdt der busser med kristne missionærer uden for Sai Babas ashram, der forsøgte at fortælle, at han er djævelen selv«, siger Thorbjörn Meyer.

Kirkeminister overvejer anerkendelse

Kirkeminister Tove Fergo sagde efter udsendelsen, at hun er parat til at fratage bevægelsen dens godkendelse som trossamfund i Danmark, hvis anklagerne holder.

»Hvis det er sandheden«, sagde hun, er hun som kirkeminister parat til at fratage bevægelsen anerkendelsen som trossamfund.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce