0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Organisationer kræver hjælp til statsansatte

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De faglige organisationer for medarbejdere i staten forventer, at der bliver taget initiativer for at hjælpe de statsansatte, der i den kommende tid vil blive fyret.

Torsdag morgen var organisationerne stadig usikre på, hvordan de bebudede nedskæringer vil slå igennem på de enkelte arbejdspladser. Men både HK/Stat og Jurist- og økonomforbundet DJØF opfordrer til at give de afskedigede gode muligheder for at finde andet arbejde.

HK ønsker Uddannelse og eksperthjælp
Formand Peter Waldorff, HK/Stat mener, at der må afsættes penge til uddannelse af de pågældende medarbejdere, uanset deres alder. Desuden bør man ty til bistand fra folk med ekspertise i at få genbesat folk i forbindelse med afskedigelser.

»Men en forudsætning må være, at man ikke har så forfærdelig travlt. Man tager sig god tid til at ansætte folk, og så må man også bruge den fornødne tid til at skille sig af med dem igen, mener Peter Waldorff.

Told & Skat: Dyre fyringer
I Told & Skat forudser Jørn Rise, formand for Dansk Told- og Skatteforbund, at de massive fyringer kan blive en økonomisk boomerang for regeringen.

I finansloven er der lagt op til, at mere end 1100 stillinger skal væk inden 2005. Jørn Rise advarer om, at nogle, der var på vej på pension, nu måske vil foretrække en fyreseddel.

»Mange vil stoppe op og tænke: hvorfor skal de lade sig pensionere nu og blive tilbudt pension på normale vilkår. Så kan de da lige så godt tage tre år med rådighedsløn først«, siger Jørn Rise, der forudser, at det kan komme til at koste en million kroner pr. tjenestemand, der bliver afskediget.

DJØF ønsker Jobbank
I jurist- og økonomforbundet DJØF opfordrer Søren Burcharth, formand for overenskomstafdelingen, til, at der skabes en jobbank, så de afskedigede får mulighed for at finde et beslægtet job.

»Vi mener, at man bør se staten som ét stort ansættelsesområde. Hvis man har en god og dygtig sagsbehandler, kan han jo godt bruges et andet sted«, siger Søren Burcharth.

Han tror på muligheden for at omplacere overflødige medarbejdere, fordi omsætningen er stor: Hver femte statsansatte skifter job hvert år.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce