0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medicinsk håb for demente

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mennesker, der har begyndende demens som følge af en eller flere blodpropper i hjernen, kan hjælpes med den allerede kendte medicin mod Alzheimers sygdom. Det viser ny forskning, der fredag blev præsenteret på en kongres i Salzburg i Østrig.

Dermed opstår der en helt ny mulighed for at hjælpe de tusinder af patienter, der lider af såkaldt vaskulær demens.

»Ligesom ved Alzheimers sygdom er virkningen af medicinen ikke dramatisk. Men man kan sørge for at selve sygdommens fremskriden trækkes i langdrag. Med denne medicin er det muligt at forhale sygdommen i i hvert fald et år«, siger adm. overlæge, dr.med. Tom Skyhøj Olsen, amtssygehuset i Gentofte, i telefon fra Salzburg.

Da Aricept i 1997 blev præsenteret som den første medicin nogen sinde mod demens, var den en sensation. Nyere undersøgelser har vist, at medicinen virker endnu bedre end først antaget på patienter med den mest udbredte form for demens, Alzheimers.

Men nu er det påvist sort på hvidt, at den har samme gode effekt på såkaldt vaskulær demens, som kan opstå som følge af en enkelt større eller mindre blodprop i hjernen. Vaskulær demens kan også udvikle sig snigende gennem de såkaldt små stumme blodpropper.

»Rigtigt mange mennesker vil nu kunne hjælpes med denne form for medicin, som ikke længere kun tæller Aricept. Dem, der har risiko for apopleksi, altså blodprop i hjernen og hjerneblødning, har også en særlig risiko for at blive demente. Så tæller vi muligheden for at give medicinen som forebyggelse med, er perspektivet meget stort«, siger Tom Skyhøj Olsen, der også er formand for de apopleksiramtes forening, Hjernesagen.

Nyheden om, at Aricept og tilsvarende medicin kan bruges mod vaskulær demens, vækker glæde på Danmarks største specialafdeling for demens og hukommelse på Rigshospitalet.

Mere at tilbyde
»Det er en god nyhed, for det er trods alt rigtig mange af patienterne, der har denne form for demens. Det, vi kan gøre i dag, er at give dem blodpropforebyggende medicin. Men hvis dette holder stik, så har vi pludselig meget mere at tilbyde dem«, siger professor Gunhild Waldemar, Rigshospitalet.

Ifølge Tom Skyhøj Olsen har mange patienter med Alzheimers også vaskulære forandringer i deres hjerne, dvs. forkalkning eller blokering af hjernens blodkar. Det kan være med til at forklare, hvorfor medicinen virker på begge demensformer. Nyere forskning viser desuden, at der er en betydelig overlapning mellem de to typer, og at det ofte er en vaskulær 'begivenhed', der kan sætte skub i en Alzheimers.

»Den nye viden skal så hurtigt som muligt udnyttes i den daglige behandling. Meget vigtigt er det, at risikopatienter bliver opsporet og sat i behandling så tidligt, at de også når at få glæde af det. Medicinens virkning - både på Alzheimers og vaskulær demens - er størst tidligt i et demensforløb. Og vi ved eksempelvis, at 30 procent af alle, der rammes af apopleksi, udvikler demenssymptomer bare tre måneder senere«, siger Tom Skyhøj Olsen.

Medicinen vil ikke kunne hjælpe mod manglende førlighed, lammelser eller afasi (tab af sprog og tale) som følge af en apopleksi. Virkningen gælder hukommelse, koncentration og evnen til at fastholde almindelige færdigheder i hverdagen.

Ifølge Tom Skyhøj Olsen er forhøjet blodtryk og rygning blandt risikofaktorerne for at få apopleksi - og dermed demens. Til gengæld kan et let til moderat forbrug af alkohol (en-tre genstande dagligt) mindske ældre menneskers risiko for demens. Det viser en stor hollandsk undersøgelse, der i dag præsenteres i tidsskriftet The Lancet.

Det er især risikoen for vaskulær demens, der reduceres, og virkningen ses, uafhængig af hvilken form for alkohol der indtages. Kuren rummer dog visse faldgruber, for et stort forbrug af alkohol øger risikoen for demens.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce