0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skarven skal bekæmpes

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Reib Poul
Foto: Reib Poul
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mellemskarven og storskarven, den spættede sæl og gråsælen. Alle sammen er det totalfredede dyre- og fuglearter, som findes i vores natur. Men nu er de for alvor kommet i skudlinjen hos Skov- og Naturstyrelsen under miljøminister Hans Chr. Schmidt (V). Blandt andet fordi alle fire arter konkurrerer med fiskerne om føden.

Skov- og Naturstyrelsen har netop udsendt et forslag til en ny forvaltningsplan for skarven, og om få måneder følger en ny plan for, hvordan fiskerne måske skal have øget adgang til at skyde vore to sælarter ved fiskegarn og ruser.

Mens der fra Skov- og Naturstyrelsen åbent lægges op til en øget beskydning og bekæmpelse af skarver, samt ødelæggelse af skarvæg og kolonier overalt i landet, er man i styrelsen langt mere hemmelighedsfuld med hensyn til sælerne.

Palle Uhd Jepsen, chef for Skov- og Naturstyrelsens reservatsektion, vil end ikke antyde, hvorvidt der snart bliver øget adgang til at skyde sæler i de områder, hvor en stor bestand af sæler kan ødelægge både fiskeredskaber og fangsten for fiskerne. Herhjemme er bestanden af spættet sæl i dag oppe på omkring 11.000 styk, mens der kun yngler omkring en snes gråsæler i de lavvandede farvande. Palle Uhd Jepsen bekræfter dog, at en forvaltningsplan for sælerne er på vej.

Sidste år blev der optalt 39.292 skarvreder i Danmark. Det er godt 3.000 færre end i yngleåret 2000. Flere steder i landet blev skarven sidste år bekæmpet med både skud og med nedtagning af reder. Samtidig blev æggene i ikke mindre end 2.407 reder ødelagt.

Kolonier kan fjernes
Den bekæmpelse er ikke nok for fiskerne og en del skovejere, som klager over, at skarverne ødelægger træerne og nu skal det gøres lettere at bekæmpe skarvene overalt i landet.

»Det bliver op til en drøftelse mellem lodsejeren og en repræsentant for det lokale statsskovdiskrikt. Det er statsskovdistriktet, som beslutter, hvor mange skarver han skal have lov til at skyde«, siger Palle Uhd Jepsen.

Tidligere kunne man kun få tilladelse til at forhindre, at en ny skarvkoloni ville etablere sig, eller man kunne få tilladelse til at tynde ud i en eksisterende koloni. Nu kan man også få lov til helt at fjerne en eksisterende koloni.

Der lægges også op til, at man kan beskyde skarver helt op til 1.000 meter fra fiskeredskaber mod kun 500 meter i dag.

Vil åbne for jagt
Desuden vil man som et forsøg åbne for almindelig jagt på skarver i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord om efteråret. Forsøget skal belyse, om jægerne overhovedet gider skyde skarver. Skov- og Naturstyrelsen mener, ligesom fiskerne, at skarven kan ødelægge garn og skade de allerede fangede fisk i garnene.

»Men som en biolog fra Fiskeriundersøgelserne fortalte mig: Det er ikke skarvens skyld, at fiskene er forsvundet fra de vestjyske fjorde og Limfjorden. Men skarven kan måske lokalt være medvirkende til, at fiskene har svært ved at reetablere sig igen«, siger Palle Uhd Jepsen.

»Vores overordnede mål er, at skarven fortsat skal have mulighed for at være en dansk ynglefugl, men vi skal afhjælpe de problemer, der er med fiskeriet. Vi skal også tage hensyn til skarven. Ellers går det som i 1860'erne, hvor bestanden af skarver blev totalt ødelagt. Det vil vi ikke risikere igen. Skarven har en berettiget plads i den danske natur«, siger Palle Uhd Jepsen.

Ivan Abramowitz, formand for foreningen Skarvens Venner, finder det stærkt problematisk, at der nu lægges op til at bekæmpe skarven i alle dele af landet og ikke kun i Vestjylland, hvor problemet ifølge fiskerne er størst.

Fisker eller skarv
»Der er ingen grund til at lave indgreb mod skarven, hvor den ikke gør nogen skade, f.eks. oppe ved Arresø i Nordsjælland«, siger Ivan Abramowitz. Han mener, at det er noget værre vrøvl, at skarven gør stor skade på fiskeriet. Skarven tager især de små og unge fisk, mens de ynglemodne fisk, som mennesket spiser, går fri af skarvens næb.

»Det er ikke skarvens skyld, at der ikke er fisk i vores lavvandede områder. Det er overfiskning og forureningen fra landbruget, som er hovedårsagerne. Næringsstofferne tager ilten i vandet«, siger Ivan Abramowitz.

I løbet af foråret er det op til miljøminister Hans Chr. Schmidt, om den nye plan for en øget beskydning af skarver skal træde i kraft. Høringsperioden slutter 25. februar.

Også Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening vender sig, ifølge Ritzaus Bureau, meget kraftigt mod planerne om at øget jagt på skarven. Danmarks Jægerforbund støtter planen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce