0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

103 råd og nævn får sparekniven

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Agersten Kim,,,Pol
Foto: Agersten Kim,,,Pol

Finansminister Thor Pedersen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. - Foto: Kim Agersten

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

VK-regeringen har haft 627 råd og nævn til et grundigt eftersyn siden slutningen af november. For 103 af slagsen af fremtidsudsigterne korte. Der er imidlertid stor forskel på, hvor dybt ministerierne har svunget sparekniven.

Ifølge Thor Pedersen er det de enkelte fagministre, der selv har besluttet prioriteringen af, hvilke områder der i første omgang skulle omfattes af saneringen. Han tilføjer, at nogle af de mange råd og nævn kan nedlægges administrativt, mens andre skal fjernes ved lov som led i forhandlingerne om finansloven.

»Det er nok kommet bag på mange, hvor fintmasket et net, der er bygget op omkring begrebet råd og nævn, og der findes nok ikke det råd, der ikke mener, at det, det gør, er strengt nødvendigt. Men vi har taget højde for, at de områder, der handler om borgernes rettigheder, ikke bliver berørt af reduktioner eller nedlæggelser, understreger Thor Pedersen.

Ikke bange for kritik
Samtidig afviser Bendt Bendtsen venstrefløjens antydninger af, at en del af regeringens mål med saneringen er at forhindre de mest kritiske råd og nævn i at bide magthaverne i haserne.

»Det er en rygmarvsreaktion. Hvis nogen vil kritisere regeringen, er de velkomne til det. Forskellen er, at nogle af dem ikke længere får penge for at kritisere os«, siger Bendt Bendtsen.

Ministeriet har foreslået at nedlægge Forsvarets Pædagogiske Råd, hvilke ifølge pressesekretær Uffe Christensen sparer statskassen for 20.000 kroner. En af forklaringerne er ifølge pressesekretæren det femårige forsvarsforlig.

Kritik af nedlæggelser
De to tidligere regeringspartier er stærkt utilfredse. Det er et udtryk for magtfuldkommenhed og et angreb på demokratiet. Så kraftig lyder kritikken fra de to tidligere regeringspartier, S og R, til listen over råd, nævn, udvalg og centre, som VK-regeringen vil nedlægge.

»En konsekvens vil være, at vi afskæres fra viden, som udmærker sig ved at være tilgængelig for alle. Viden der er med til at sikre en kvalificeret samfundsdebat«, siger finansordfører Pia Gjellerup (S) efter at have set den samlede liste.

Jelved: Angreb på tradition i folkestyret
Også den radikale leder, Marianne Jelved, mener, at VK-regeringen med den omfattende sanering af råd, nævn og udvalg vil sikre sig, at kun regeringen har adgang til viden.

»Det er et angreb på den tradition i folkestyret, som betyder, at vi har uafhængige institutioner på vigtige områder. Det er udtryk for magtfuldkommenhed. Det er uetisk og dybt beklageligt«, siger Jelved.

Hun opfatter det som hyklerisk, når VK-regeringen siger, at den vil øge fokus på menneskerettigheder og samtidig vil nedlægge Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Også direktør Peter Engberg-Pedersen, Center for Udviklingsforskning (CUF), er bekymret over, hvad der skal ske med Det Danske Center for Menneskerettigheder.

»Der er en stor risiko for, at den sammenhæng, der har været i menneskerettighedscenterets måde at arbejde på i Danmark og i udlandet, vil blive smadret. Sker det, er det meget uheldigt«, siger Engberg-Pedersen og hentyder til den planlagte sammenlægning af hans egen institution med Dansk Udenrigspolitisk Institut, Dansk Center for Holocaust- og og netop Menneskeretscenteret.

VK afviser styring af viden
Den konservative finansordfører Gitte Seeberg, der understreger, at hun ikke er bekendt med den endelige liste over nævn og råd, beklager, hvis Det Danske Center for Menneskerettigheder skal nedlægges. Hun afviser dog, at
regeringen går efter at nedlægge kritiske institutioner.

»Man kan ikke tale om politisk censur, men det er selvfølgelig væsentligt, at man finder en rimelig balance, så man ikke blot skærer dem fra, som er ubehagelige i den politiske debat. Menneskerettighedscentret har gjort et stort stykke arbejde, så jeg er ked af, hvis de bliver nedlagt«, siger hun.

Også Vestres finansordfører Kristian Jensen afviser, at regeringen går efter uafhængige institutioner.

»Det er ikke et spørgsmål om at knægte traditionen for uafhængig oplysning på et objektivt grundlag, men der er ikke behov for, at vi får det samme at vide fra flere institutioner. Hvis vi skulle gå efter at nedlægge de råd og nævn, der er uenige med regeringen, så havde vi nedlagt flere, end vi har«, siger han til Ritzau.

Forsøg p