0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storalarm afblæst i Kastrup

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et problemramt fly, der søndag eftermiddag udløste storalarm i Københavns Lufthavn i Kastrup, landede omkring 14.45 uden problemer.

Det er politiet i lufthavnen, der bekræfter, at landingen lykkedes uden uheld.

Flyet havde problemer med at få hjulsættet ud, men inden landingen lykkedes det altså piloten at få alle hjul låst fast i den rette position.

Dermed kunne det store antal redningskøretøjer forlade lufthavnen.

Flyet var et Q400 fra SAS Commuter. Ifølge informationsmedarbejder Lisbeth Reinwaldt fra SAS var der fire besætningsmedlemmer og 51 passagerer om bord på flyet, der var på vej til København fra Västerås.

»Der sker det, at da flyet er på vej ind til landing, får kaptajnen melding om, at flyets ene sæt hovedhjul ikke kommer på plads. Han vendte om, og da han kom ind til landing anden gang, lykkedes det at få hjulene låst fast«, siger Lisbeth Reinwaldt.

Passagererne blev ifølge SAS løbende holdt orienteret, mens flyet var i luften. Og efter landingen blev de hentet i en bus ved flyet og kørt ind til terminalen, hvor kaptajnen gav dem en briefing om hele forløbet.

Hvis nogle af passagererne har brug for det, vil de blive tilbudt krisehjælp, oplyser SAS.

Flyets problemer udløste en storudrykning til lufthavnen.

Ifølge informationsmedarbejder Merete Rønde blev 21 udrykningskøretøjer alarmeret.

Det er køretøjer fra Falck, Tårnby Brandvæsen, Københavns Brandvæsen, lufthavnens egen redningstjeneste, politiet samt et lægehold fra Københavns Amt, der alarmeres, når der slås storalarm.

»Og det er ganske sjældent, at vi har en såkaldt standby 3-alarm«, siger Merete Rønde.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce