0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ung mand gik amok med revolver

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 24-årig mand vil mandag formiddag blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for to gange drabsforsøg, efter at han søndag eftermiddag gik amok med en revolver i en opgang i Sct. Jørgens Park i Næstved. Det oplyser politiet i Næstved.

Ifølge politiet tømte han - stærkt påvirket af spiritus og muligvis også amfetamin eller lignende stoffer - sit skydevåben ind gennem entrédøren til en lejlighed.

»Først skød han et par skud en gennem den åbne dør, som den forurettede i lejligheden så fik smækket i. Herefter skød han 4-5 gange igennem den lukkede dør i halvanden meters højde. Da havde den forurettede heldigvis smidt sig på gulvet«, siger kriminalinspektør Leif Jørgensen fra Næstved Politi.

Revolver klikkede
Da en 76-årig beboer i stueetagen kom ud i opgangen for at se, hvad der skete, vente den rasende unge mand revolveren mod ham.

»Og så trykkede han på aftrækkeren - men revolveren klikkede. Det gjorde han to gange«, siger kriminalinspektør Leif Jørgensen fra Næstved Politi.

Udover chokket kom ingen til skade ved skudeepisoden. Men en punkteret radiator førte til kraftige vandskader i lejligheden.

Det er stadig uvist, hvad der præcist førte til den unge mands raseri.

Et par skulle søndag flytte fra hinanden - og i forbindelse med flytningen opstod det skænderi mellem flere af de tilstedeværende. Det er formentlig dette skænderi, der ledte til den voldsomme skudepisode.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce