0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Amt frikendt for svigt i sag om barnedrab

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ringkjøbing Amt handlede ikke forkert, da en psykisk handicappet mand i april sidste år blev udsluset fra institutionen Fuglekær Udviklingscenter ved Vejle. Heller ikke selvom manden få uger efter dræbte en fire-årig pige i Bejning. Det fastslår professor, dr. jur. Jens Peter Christensen, Århus, i en uvildig undersøgelse, efter sagen har ført til kritik af amtet.

Den udviklingshæmmede havde på drabstidspunktet været anbragt på institutionen Fuglekær i syv år efter en dom for at have truet en voksen kvinde til sex. Efter kun få ugers udslusning til en bopæl i et lejlighedskompleks i Brejning, dræbte han den fire-årige pige.

Udslusning var sagligt begrundet
Professor Jens Peter Christensen konkluderer, at de initiativer, der blev taget i forbindelse med udslusningen ikke kan kritiseres. Der lå en sagligt begrundet beslutning bag, fordi den udviklingshæmmede gennem længere tid havde været inde i en positiv udvikling. Ved udslusningen var manden sikret betydelig pædagogisk støtte og fortsat tilknytning til Fuglekær Udviklingscenter.

»I lyset af det drab, manden begik i april 2001, er det efterfølgende fra flere sider naturligt nok blevet beklaget, at manden blev udsluset til egen lejlighed. Det må imidlertid pointeres, at der ikke på det tidspunkt, hvor beslutningen om udslusningen blev truffet og gennemført, forelå grundlag for at forvente, at manden ville begå en forbrydelse som den, der fandt sted», mener Jens Peter Christensen.

»De bekymringer, man kunne nære i forbindelse med udslusningen gik på spørgsmålet om, hvorvidt han ville kunne klare den praktiske hverdag, når han skulle bo i egen lejlighed, og ikke muligheden for seksuelle og voldelige overgreb af den art, der fandt sted i april 2001«, konkluderer Jens Peter Christensen.

Havde i forvejen fri udgang
Han siger, at det forhold, at vurderingen af drabsmanden inden hændelsen efterfølgende viste sig at slå fejl, ikke i sig selv giver grundlag for at kritisere beslutningen om og gennemførelsen af udslusningen.

Drabet i april kunne have været begået af den udviklingshæmmede, selv om han ikke var blevet udsluset fra Fuglekær Udviklingscenter, idet han i et-to år havde haft meget frie muligheder for udgang uden ledsagelse, skriver Jens Peter Christensen i sin rapport.

Amt har oprettet samråd
Rapporten forelægges nu Ringkjøbing Amts økonomiudvalg samt skole- og socialudvalget. Amtet har allerede efter drabssagen fra Brejning besluttet at oprette et samråd vedrørende psykisk udviklingshæmmede lovovertrædere. Her skal alle sager, hvor man vil afgive vejledende udtalelser til anklagemyndigheden og domstolene forelægges.

Jens Peter Christensen støtter oprettelsen af samrådet, men understreger, at amtsrådet bedts træffer de rigtige afgørelser, hvis man inddrager personkredsen med erfaringer for at bedømme de udviklingshæmmede.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce