0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Carlsbergfond bevilger 15 mio. til forskning i iskerner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske forskning i borekerner fra Grønlands indlandsis får nu en hårdt tiltrængt hjælpende hånd. Carlsbergfondet har i anledning af sit 125 års jubilæum besluttet at støtte et femårigt forskningsprojekt i iskerner med omkring 15 millioner kroner.

Det er en ekstraordinært stort bevilling, som kommer på en tid, hvor grundforskningen har trange kår - ikke mindst inden for naturvidenskaben, siger en glad forskningslektor Jørgen Peder Steffensen fra Glaciologi-gruppen ved Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik.

Studier i iskerner er studier i tidligere tiders klimaudvikling. Forskerne fra Københavns Universitetet er ved at fuldføre den tredje boring gennem Grønlands indlandsis ved lokaliteten, der kaldes NGRIP, på den 75. nordlige breddegrad.

Gruppen nåede i sommer ned til 3001 meters dybde. I 2003 forventer man at nå bunden i 3080 meters dybde.

NGRIP-iskernen, der rækker mere end 110.000 år tilbage i tiden til begyndelsen af sidste istid, er enestående ved, at de enkelte årlag af gammel sne er særdeles velbevarede. Det gør det muligt at aldersbestemme lagene i iskernen med stor nøjagtighed, og forskerne kan registrere flere end 20 voldsomme klimabegivenheder de seneste 100.000 år.

Samtidig kan kernerne fortælle, hvor store koncentrationer af drivhusgasser der tidligere har været i atmosfæren.

Data fra NGRIP-kernen gør det muligt at følge dramatiske klimaskift år for år, og det vil bidrage til helt ny viden om klimasystemets udvikling og dynamik, siger Jørgen Peder Steffensen.

Pengene fra Carlsbergfondet skal bruges til at tælle årlagene og datere klimavariationer samt til at finde og analysere vulkansk aske i iskernen. Det kan skabe forbindelse til andre geologiske og biologiske registreringer af klimaet. Endelig skal der udvikles nyt præcisionsmåleudstyr til mere detaljerede analyser af iskerner.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce