0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VK anklages for at være tæt på grundlovsbrud

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

VK-regeringen anklages for at være ved at bryde grundloven med forslaget om at udvide udlandsdanskeres valgret.


»Det er lidt underligt, at justitsministeren kommer med et lovforslag, når Justitsministeriet tidligere har sagt, at det ville stride mod grundloven«, siger Klaus Hækkerup, socialdemokratisk medlem af Folketingets kommunaludvalg.

SF's medlem af Folketingets præsidium, Margrete Auken, advarer om, at lovforslaget kan føre til en ny grundlovssag ved domstolene, hvis Folketinget vedtager Venstre og Det Konservative Folkepartis forslag.

»Hvis vi er flere, som er i tvivl om, at forslaget overholder grundloven, så mener jeg, at det skal prøves ved domstolene«, siger hun.

I regeringsgrundlaget står der, at valgretten skal udvides, så alle danskere, som rejser ud, får lov at beholde stemmeretten i 12 år mod nu fire år - hvis de ellers har tænkt sig at vende tilbage til Danmark.

Et forslag som er kommet med i regeringsgrundlaget på initiativ af justitsminister Lene Espersen (K), og som forventes udmøntet i et lovforslag i løbet af nogle få måneder.

Tidligere forslag afvist
Lene Espersen fremlagde som politisk ordfører i februar et lignende beslutningsforslag.

Dengang afviste Justitsministeriet imidlertid hendes forslag med henvisning til grundlovens paragraf 29, der sætter snævre grænser for, hvor meget Folketinget kan udvide valgretten uden at ændre grundloven. Grundlovens bestemmelser taler om, at valgret har enhver, »som har dansk indfødsret« og »fast bopæl i riget«.

Og det er en alvorlig sag, da alle folketingsmedlemmer skriver under på at overholde grundloven.

Folketinget besluttede i stedet at nedsætte et 10-mand stort underudvalg under kommunaludvalget, som skulle undersøge mulighederne for at udvide valgretten, uden at det kom i strid med grundloven.

100.000 danskere
I 1997 boede knap 100.000 danskere i EU-landene, Liechtenstein, Schweiz, Norge og Island. Kun 6.000 danskere i udlandet har ret til at stemme.

Ifølge Margrete Auken har politikerne i flere år følt et pres fra udlandsdanskere - hvoraf flere er i skattely - for at få stemmeret herhjemme. Et pres der hovedsageligt er blevet lagt på højre side i folketingssalen, da størstedelen af udlandsdanskerne menes at være af borgerlig observans.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce