0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere vil slås for elever med to sprog

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn,,,Politiken
Foto: Frandsen Finn,,,Politiken

Pakistanskfødte Bashir Nazmi mener, at hans tre børn har brug for at lære urdu for at forstå, hvor de har deres rødder. - Foto: Finn Frandsen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Normalt jubler kommunerne, når en byrde bliver fjernet fra deres skuldre. Men regeringens plan om at afskaffe kommunernes pligt - og dermed også deres midler - til at yde modersmålsundervisning i folkeskolen vækker kun bekymring.

Ifølge en rundspørge, som Politiken har foretaget til landets største kommuner, er de lokale skolepolitikere uanset partifarve dybt bekymret over, at års gode erfaringer ryger i vasken, når opgaven fra næste skoleår alene bygger på frivillighed og kommunal økonomi.

Storbyer vil betale selv
I København og Odense, der tilsammen har næsten 11.000 tosprogede elever, vil man kæmpe for at opretholde undervisningen for egne midler, mens Frederiksberg, Aalborg og Århus Kommuner - med tilsammen 7.000 tosprogede elever - forventer, at undervisningen bliver nedlagt.

Med stor beklagelse.

»Jeg tror, det bliver sløjfet. Men det er ikke min holdning, at modersmålsundervisningen skal væk. Ifølge sprogforskere er det en fordel for at lære dansk, og jeg har intet belæg for at sætte mig op mod sagkundskaben«, siger Jan E. Jørgensen (V), formand for Børne- og undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune.

Grundig undersøgelse efter nytår
Samme melding lyder fra Aalborg og Århus:

»Det er muligt, at vi går væk fra det, men indtil videre har jeg følt mig overbevist om, at gode færdigheder fremmer tilegnelsen af dansk. Derfor er jeg indstillet på, at vi laver en grundig analyse efter nytår«, siger Niels Bell (V), rådmand for skole og kultur i Aalborg Kommune.

»Vi kan ikke fortsætte uden midler. Men det er en uacceptabel og kortsigtet politik, som lader børnene i stikken. Forudsætningen for at lære dansk er, at man kan sit modersmål, mens man er meget dårligt stillet med to halve sprog«, siger rådmand Niels Erik Eskildsen (SF) fra Århus.

I Københavns Kommune, som har flest tosprogede børn, er skoleborgmester Per Bregengård (Enh) overbevist om, at undervisningen fortsætter trods manglende opbakning fra Dansk Folkeparti og Venstre.

»Jeg kan ikke forestille mig, at man afskaffer den, da vi har en grundig undersøgelse, der viser, at udviklingen af modersmålet betyder meget for børnenes selvværd og forbedrer deres danske sprog«, siger Per Bregengård.

Eksperter advarer
Danske pædagogiske eksperter advarer ligesom kommunalpolitikerne mod at afskaffe modersmålsundervisningen. De mener, at det vil føre til, at børnene bliver dårligere til dansk. Men det afviser den nye undervisningsminister.

»De børn skal være dygtigere til dansk, og derfor vil vi hellere bruge ressourcerne på flere dansktimer i folkeskolen. Vi mener ikke, at modersmålsundervisning er en opgave for folkeskolen«, siger Ulla Tørnæs (V).

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu