0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fischer opgiver kampen for sit folketingsmandat

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den radikale politiker Charlotte Fischer har opgivet at få det folketingsmandat i Vestre Storkreds, som hun gik glip af, fordi den radikale formand i København kom til at udfylde en valgformular forkert.


På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde hos Det Radikale Venstre i København mandag foreslog Charlotte Fischer, at partiet skulle bede Martin Lidegaard om frivilligt at overlade sit mandat til hende, men forslaget faldt med 25 stemmer mod 24, og dermed slutter kampen for Charlotte Fischer.

»Jeg ønsker ikke at køre det for langt. Denne sag har skadet partiet meget. Min mailbox er fuld af breve fra folk, som er skuffede over både partiet og Martin Lidegaard. Flere har endda sagt, at de slet ikke ville have stemt radikalt, hvis de havde vidst, at der var tale om kredsvis opstilling«, siger Charlotte Fischer, som mener, at sagen afdækker et problem i de gældende valgregler.

Problemet er, at det er meget få mennesker, der kender de forskellige opstillingsformer, mener hun.

Lidegaard fik stemmer ved en fejl
Ifølge det Det Radikale Venstres vedtægter skal partiet benytte sideordnet opstilling, som betyder, at de kandidater, der får flest stemmer, bliver valgt, uanset hvor de står på listen. Ved kredsvis opstilling går alle listestemmerne til den kandidat, der står øverst på listen.

På den måde blev Martin Lidegaard valgt til Folketinget, selv om han fik færre personlige stemmer end Charlotte Fischer. Partiformanden i København var nemlig ved en fejltagelse kommet til at sætte et kryds ved 'kredsvis opstilling' på en valgformular før valget.

Selv om Charlotte Fischer, der er informationschef for i Amtsrådsforeningen, ikke vil foretage sig yderigere i sagen, er den ikke helt afsluttet. Partiet har sendt en klage til Indenrigsministeriet, fordi Frederiksberg Rådhus ikke rettede fejlen, efter partiformanden havde gjort opmærksom på den. Men uanset hvad denne klage ender med, så ændrer det formentlig ikke på, at Martin Lidegaard juridisk har ret til at beholde sit folketingsmandat. Men ifølge Charlotte Fischer gør Lidegaard sig selv en stor bjørnetjeneste.

»Jeg ville meget nødig være i hans sted. Jeg undrer mig virkelig over hans beslutning. Hvis jeg skal i Folketinget, så skal det bestemt ikke være på den måde. Det vigtigste er ikke at få ret, men at have ret«, siger Charlotte Fischer, som har planer om at stille op igen ved næste folketingsvalg.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce