0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Taberen ligner en vinder i Aalborg

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Dav-dav, dav Tage, dav-dav«. Aalborgs borgmester gennem de seneste fire år, Henning G. Nielsen (S), står midt i lørdagshandlen, mens røde roser, håndtryk og kvikke bemærkninger flyver omkring ham. Han hilser, som var hver eneste af de handlende en kær gammel ven.

Og på antallet af røde roser, der skifter hænder, ser det unægtelig ud, som om de borgerlige udfordrere godt kan finde en anden by at overtage.

Men billedet kan snyde.

For han står midt i Liste A-land, Sundby Hvorupkredsen, hvor han selv, amtsborgmesteren og justitsminister Frank Jensen (S) er valgt.

Og nogle meter til venstre for den ægte vare sidder han også oppe på plakaten med blå skjorte, stramt bundet slips, som de dyre it-drenge, han har haft held til at trække til byen, men med strikket trøje over skulderen så afslappet, som var han lige gået over til Prince og kunne gå ind og tage sig en kaffetår med Gud og hver aalborgenser.

Driftig og usnoppet
»Aalborg er en driftig, pengestærk, men usnoppet by, som fortjener en afslappet, men tænksom borgmester«, forklarer han den valgte posering på plakaten med.

Men udenfor Sundby Hvorup har socialdemokraterne det sværere. Venstre vinder så meget frem i andre dele af Aalborg, at Henning G. Jensen ser ud til at miste det flertal, han har regeret på de seneste fire år.

»Der er mange, der er utroligt optaget af, om vi mister flertallet. Og jeg kan da bestemt ikke lide at tabe mandater, men herregud, vi har altid gået efter det brede samarbejde og kun brugt vores flertal i ni ud af 1.400 sager«, siger Henning G. Jensen.

Han skal tabe fire mandater til værdi af over 12.000 stemmer, før borgmestertaburetten begynder at vakle.

At det ikke er realistisk er hans officielle udfordrer, rådmand Nils Bell (V), enig i. Men derimod knap så enig med borgmesteren angående det brede samarbejde.

»Bredt samarbejde? Tjah, de har da samarbejdet en del med det radikale medlem«, siger han tørt.

»Det er uhyre vigtigt for Aalborg, at socialdemokraterne mister flertallet. Det er samtlige partier enige om«, siger Nils Bell.

Vejlemodel ikke sagen
Han er dog ikke er så træt af socialdemokratisk dominans, at han har fantasi til at forestille sig en Vejlemodel, hvor de borgerlige er gået sammen med SF, da de sidst valgte borgmester.

Så Henning G. Jensen, der ser ud til at tabe flertallet, ligner en vinder af en ny runde i borgmesterkontoret. Og alt andet ville da også være uretfærdigt. Mener borgmesteren selv.

For at Aalborg kører derudaf for fuld skrue i disse år, er der ingen uenighed om. Diskussionerne går mere på, i hvilket tempo kommunen skal fyre penge af på at gøre vejnet og grunde klar til yderligere udvidelser både af erhvervsområder og af Aalborg Universitet. Og udviklingen af en by som efter en generation med fladt byggeri nu skal fortættes og have et højt byggeri.

På spørgsmålet om, hvorvidt højt er sådan a la Bogtårnet i Århus' - altså femten etager- svarer borgmesteren selvbevist.

»Her bygger vi ikke noget a la Århus eller a la nogen andre. Her bygger vi a la os selv«.

Borgerne har tillid
Kommunalforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet har fulgt udviklingen fra ren cementby til moderne vækstby.

»Ålborgenserne har vænnet sig til udvikling efter de første år, hvor de var lidt skeptiske og tænke på, om det der med mobiltelefoner nu også holder. I dag har de tillid til, at bystyret og erhvervslivet har øje for de muligheder, der kommer efter mobiltelefonerne«, siger han.

Den analyse erklærer borgmesteren sig enig i, inden han ræser til et nyt 'dav-dav-torv' i Liste A-land.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce