0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ulovlig politiaktion får ingen konsekvenser

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er i orden at dømme to mænd fra Jylland for smugling af kokain fra Sydamerika til Danmark, selv om de blev provokeret til at begå forbrydelsen af en belgisk politiagent. Det fastslår fire dommere i Højesteret, mens en femte dommer vil frifinde mændene.

Dermed står Vestre Landsrets domme på ni års fængsel til Svend Erik Rogne Vestergaard og på syv års fængsel til Jes Nielsen ved magt.

Belgisk lokkedue
Sagen mod mændene handler om flere indsmuglinger af narkotika til Danmark. Forsøget på at indsmugle 10 kilo kokain fra Sydamerika er det tungeste anklagepunkt. Og denne forbrydelse kom i stand efter forarbejde af en belgisk mand, der har arbejdet som agent for både det østrigske politi og for USA's narkopoliti, DEA.

Det var denne mand, der selv kontaktede de to danskere om smugleri af kokain. Dermed overtrådte han de danske regler, som forbyder civile at optræde som agenter, der fremprovokerer forbrydelser.

Flertal: Særligt tilfælde
Men et flertal i Højesteret siger, at kun i særlige tilfælde kan denne form for ulovligheder i politiets efterforskning føre til, at de tiltalte bliver fri for straf. De fire dommere lægger vægt på, at Svend Erik Rogne Vestergaard allerede var godt i gang med smugleri af narkotika, da agenten indledte forhandlinger med ham. På den anden side kan det ikke udelukkes, at det er agentens skyld, at mængden kom helt op på 10 kilo.

Derfor er det acceptabelt, at Vestre Landsret gav en smule rabat i straffen til de to mænd, mener dommerne Mogens Hornslet, Torben Melchior, Asbjørn Jensen og Jytte Scharling.

Mindretal: Uacceptabel ansporing
Omvendt ønsker dommer Peter Blok at frifinde mændene på dette punkt, fordi politiet efter dansk lov ikke må fremprovokere forbrydelser.

I dommen skriver han, at »det anses for retssikkerhedsmæssigt og moralsk uacceptabelt, at politiet ved agentvirksomhed anstifter eller forøger omfanget af forbrydelser«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce