0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgerlig splittelse om skattelettelser - K står alene

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Venstre og de Konservative skændes om eventuelle skattelettelser i en kommende borgerlig regering. De Konservatives formand, Bendt Bendtsen, vil indskrive et løfte om lavere indkomstskat i regeringsgrundlaget, hvis de borgerlige vinder valget. Men det afviser Venstres leder Anders Fogh Rasmussen blankt.

»Jeg vil ikke gå ud og love skattelettelser, før jeg har pengene i hånden«, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.

K: Venstre er uambitiøse
Den konservative leder betegner Venstres skattestop som uambitiøst. Der skal mere til, hvis der skal skabes arbejdspladser, når der er afmatning i økonomien.

Derfor kræver Bendt Bendtsen på forhånd, at de Konservative får posten som skatteminister i en borgerlig regering.

»Vi ønsker at skærpe vores profil på det her og markere, at vi vil mere end Venstre«, siger Bendt Bendtsen.

V: Ministerposter foredeles efter valget
Men Fogh afviser igen. Der skal ikke fordeles ministerposter, før valget er vundet, og der er ingen garantier for skattelettelser.

Venstre går til valg på et løfte om, at alle skatter stopper med at stige i både procent og kroner. Hverken mere eller mindre, siger Fogh Rasmussen.

K: Væk med mellemskatten
Bendt Bendtsen mener, at mellemskatten skal væk, så skatten bliver i alt 12 mia. kr. mindre inden for de kommende fire år. Målet er at få danskere til at arbejde mere.

Bendt Bendtsen betegner skattelettelser som et hovedkrav for de Konservative, men han vil ikke bruge ordet ultimativt krav.

Konservative alene med krav
Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne betegner det som urealistisk med lavere personskat.

Jann Sjursen, partiformand for Kristeligt Folkeparti, prioriterer længere barselsorlov, bedre folkeskoler, ældrepleje og sundhed højt. Med den stribe velfærdsønsker mener han, at det er urealistisk at love skattelettelser.

»Vi bakker op om Venstres skattestop, og vi mener, at det er mere end ambitiøst nok at nå den målsætning«, siger Jann Sjursen til Ritzau.

Centrum-Demokraternes leder, Mimi Jakobsen, tror heller ikke på lavere indkomstskat i næste valgperiode.

Hun mener, at der bliver plads til fastfrysning af ejendomsskatten i 2002 og derefter en aftrapning af boligskatten. De borgerlige partier har tidligere lovet lavere skat til boligejerne, og det er et ultimativt krav fra CD for at deltage i en borgerlig regering, fastslår hun. Lavere indkomstskat må vente.

»Jeg tror ikke, det er realistisk«, siger hun til Ritzau.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce