0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Valgkamp rettet mod de ældre

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vælgerne husker længere tilbage end en valgkamp, og derfor har de to centrale partier i kampen om magten i København valgt at bejle inderligt både i ord og gerning til byens ældre. Det sker på baggrund af måneders voldsom ballade om den københavnske hjemmehjælp, hvor både det generelle serviceniveau og de aktuelle aflysninger af hjælp var i kritisk fokus.


Når valgkampen i den kommende uge går op i gear, lægger både Socialdemokratiet og Venstre et detaljeret udspil til en ny og bedre ældrepolitik på bordet. Kodeordet fra begge lejre er tryghed, men de to partier vil nå målet fra hver sin kant.

»Tryghed for de ældre er at vide, at hjælpen kommer, og at den kommer til tiden. Det vil skabe yderligere uro, hvis de ældre skal shoppe rundt i et socialt supermarked og handle deres hjælp hos forskellige private leverandører«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), der har bygget sine løfter op omkring fire grundpiller: bedre service, øget dialog, en tidlig indsats og flere valgmuligheder.

Tryghed er fravalg
Hos Venstre ligger trygheden i, at man kan fravælge kommunen, siger gruppeformand Martin Geertsen.

»Kommunen har jo netop vist sig ikke at levere tryghed - se blot på de mange aflysninger. Derfor giver det større sikkerhed for leverancen med mere konkurrence, så den ældre selv kan vælge, hvor hjælpen skal komme fra«, siger han.

Venstre har lavet sine løfter som en kontrakt med byens ældre, hvor partiet i 10 paragraffer lover forbedringer. Socialdemokratiets udspil genbruger budgettet for 2002 og kan således hæfte bevillinger og konkrete fremtidsudsigter på løftet om maksimal fire ugers ventetid på plejehjem og byggeri af 40 nye plejeboliger.

Samtidig vil S'erne fortsætte arbejdet med at forebygge svækkelse og sygdom i alderdommen, hvor det blandt andet er lykkedes at nedbringe antallet af fald og dermed lårbensbrud hos de ældre. Derfor lover partiet flere gymnastikhold med fri og gratis adgang i tilknytning til ældreboliger - plus gratis hoftebeskyttere til hjemmeboende ældre.

Venstre er optaget af de bløde værdier og menneskesynet i hjemmeplejen og Martin Geertsen henviser til, at kommunen har skrappe regler for, hvor meget den enkelte hjemmehjælper må involvere sig hos den ældre.

»Man slår benhårdt ned på hjemmehjælpere, som engagerer sig ud over arbejdstiden og for eksempel giver ekstra hånd med ved 80-års fødselsdagen af egen, fri vilje. Det skal der være plads til«, siger Geertsen.

Mens valgkampen både på den landspolitiske scene og i en lang række kommuner udkæmpes med flygtninge og indvandrere som det centrale problem, er der på det område helt stille i København. Også selv om hovedstaden har flest indbyggere med anden etnisk baggrund.

»På det punkt er vi faktisk ikke så uenige med Socialdemokratiet, for integrationen sker via arbejdsmarkedet - også gerne det private. Samtidig er vi i København vant til at omgås fremmede folkeslag, uden at det ryster os«, siger Martin Geertsen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce