0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Åben SR-strid om skattelettelser

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringspartierne er alvorligt på kant med hinanden om skattepolitikken. De radikale vil have Socialdemokratiets garanti for, at skatten på løn sættes ned indenfor fire år, hvis regeringen fortsætter efter valget Men socialdemokraterne varsler længere udsigter for lavere skat.

De to nuværende regeringspartier er også principielt uenige om, hvem der skal nyde godt af eventuelle skattelettelser. De radikale vil tilgodese alle indkomstgrupper - også de rige. Socialdemokraterne vil målrette skattelettelser til »den almindelige, brede befolkning«.

»Hvis jeg skal forhandle regeringsgrundlag, så skal der skattelettelser med. Det Radikale Venstre går til valg på at få styrket sit mandat til at få gennemført skattelettelser. Skattenedsættelser er meget, meget centralt for os«, siger den radikale leder, økonomiminister Marianne Jelved, til Ritzau.

»Socialdemokratiet går ikke til valg på ekstra skattelettelser. Økonomien skal gå godt, for at der er mulighed for skattelettelser, men vi går ikke ud med skattelettelser på et grundlag som Venstres og de Konservatives - at borgerne kan betale mindre og få mere. Det ved danskerne godt«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til Ritzau.

R: Lettelser i regeringsgrundlag
For de radikale er kravet om skattelettelser så centralt, at partiet insisterer på, at regeringsgrundlaget for en genvalgt Nyrup-regering skal indeholder en formulering om, at pinsepakken skal følges op med en skattereform med skattelettelser.

Arbejdet skal ifølge R i gang allerede til foråret, når regeringens skattekommission er klar med en rapport, som skal være grundlag for politikernes reformarbejde.

Pinsepakken udløber med år 2002. De radikale er til sinds at vente til nytår 2004 med at sætte en skattereform i kraft, hvis det viser sig praktisk umuligt før da, siger den radikale leder.

S: Først styr på velfærd
Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) siger, at Socialdemokratiet først vil være til at snakke med om skattelettelser, når Danmark engang har fået styr på hospitalsventelister, ældreomsorg og andre velfærdsproblemer. Og der skal være de penge i statskassen, som Socialdemokratiet regner med at skulle bruge til formålet.

»Socialdemokratiet går ikke til valg på ekstra skattelettelser. Økonomien skal gå godt, for at der er mulighed for skattelettelser, men vi går ikke ud med skattelettelser på et grundlag som Venstres og de Konservatives - at borgerne kan betale mindre og få mere. Det ved danskerne godt«, siger Lykketoft.

Socialdemokratiet er parat til at forhandle skattereform til foråret, men det bliver uden skattelettelser. Reformen skal lukke huller for skattetænkning og ruste systemet mod globaliseringen, siger Lykketoft.

Og Socialdemokratiet vil overhovedet ikke diskutere det nærmere indhold af sådan en skattereform, førend kommissionsrapporten foreligger - altså langt senere end regeringsdannelsen.

S: Social slagside i R-forslag
Jelved påpeger, at der i kommissoriet for skatterapporten står, at den skal forholde sig til, hvordan arbejdsudbuddet øges. Det er f.eks. politisk debat om, hvorvidt folk vil arbejde mere eller blive tilskyndet til at droppe overførselsindkomster til fordel for job, hvis skatten sættes ned. Regeringspartierne har som fælles målsætning at få 100.000 flere mennesker ud på arbejdsmarkedet inden år 2010.

»Det spørgsmål kommer Socialdemokratiet ikke uden om at diskutere«, konstaterer Jelved.

Socialdemokratiet affærdiger de radikales model og kalder den asocial, fordi de radikale vil fjerne bundskatten, halvere mellemskatten og hæve grænsen for, hvornår satserne for mellemskat og topskat sætter ind. Socialdemokratiet er ikke indstillet på at lempe skatten for toppen. Lykketoft siger, at partiet vil »have det grundsyn, at fordelingen ikke må blive skævere« mellem høje og lave indkomster.

Jelved siger, at også den radikale model tilgodeser den brede befolkning.

»Også taxachauffører, murersvende og skolelærere rammes af topskatten«, lyder Jelveds forsvar.

S: R har ikke finansieret lettelser
Samtidig beskylder Lykketoft de radikale for at operere med ufiansierede skattelettelser, fordi partiet regner med, at rationaliseringer i det offentlige skal skaffe fire mia. kr. ud af de godt 57 mia. kr., skatteforslaget koster.

»Selvfinansierede skattelettelser ender med 95 procents sandsynlighed med et kæmpe hul i statskassen«, siger Lykketoft.

Jelved afviser, at det radikale forslag om at skaffe en del af finansieringen via offentlige rationaliseringer er luftfrikadeller. Hun peger på konkrete erfaringer fra bl.a den radikalt ledede Holbæk kommune.

Den radikale leder bemærker, at partiet også ved de seneste skattereformer i 1994 og i 1998 med pinsepakken fik opfyldt sine valgløfter på skatteområdet.

SF vil skubbe topskat
Tidligere onsdag erklærede SF sig til gengæld parat til at lave en ny skattereform med Socialdemokratiet, de Radikale og Enhedslisten, hvis Nyrup får flertal den 20. november.
Gruppeformand Aage Frandsen (SF) mener, at de såkaldte pinsepakke-partier skal forhandle om lavere skatter for middel- og arbejderklassen, de radikale vil også tilgodese de rige.

Udspillet, hvori SF foreslår at lade erhvervslivet betale og hæve aktieskat og skatten på Nordsøolien, kom på et pressemøde onsdag, hvor SF kommenterede skatteminister Frode Sørensens (S) ros til SFs skatteudspil.

»Uanset at Socialdemokratiet ikke har diskuteret færdig, så tror jeg, at det Frode Sørensen udtrykker, det mener Socialdemokratiet inderst inde. Det forventer vi så, at vi ser resultatet af efter et folketingsvalg«, siger Aage Frandsen.

For at gennemføre en skattereform, hvor både S og R deltager, er SF klar til at skubbe topskatten, så den først rammer folks indkomst senere. Grundidéen i SFs skatteudspil er netop, at både mellem- og topskat først skal starte senere, men der kan gives lidt ekstra af hensyn til de Radikale.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce