0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars Emil Johansen stiller op til folketingsvalget

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen (55 år) opstiller til Folketinget for Siumut, der ligger tæt op af Socialdemokratiet. Det oplyste Siumuts partiformand Hans Enoksen onsdag, efter at statsministeren havde udskrevet valget.

Lars Emil Johansen var medlem af Folketinget fra 1973 til 1979, da hjemmestyreloven for Grønland blev vedtaget i Folketinget. Desuden har han været medlem af Landsrådet og Landstinget. Nu er han vicekoncernchef i Royal Greenland, en stilling han forlader 1. januar.

Øget selvstyre
Grønland lægger op til øget selvstyre i de kommende år. Lars Emil Johansen betragtes som et af de stærkeste grønlandske kort i den forbindelse.

Han er en dygtig debattør og vil være svær at komme udenom i forhandlinger med Grønland om øget selvstyre.

Ud over Lars Emil Johansen opstiller Siumut Inger Eriksen, der er konsulent i KNI og medlem af Sisimiuts kommunalbestyrelse, samt tidligere landsstyremedlem Jens Lyberth, der er projektkoordinator i Grønlands Hjemmestyre og medlem af Nuuk kommunalbestyrelse.

Det er endnu usikkert, om folketingsmedlem Hans-Pavia Rosing genopstiller.

Ellen Christensen genopstiller sandsynligvis
Det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit opstiller borgmester Ane Hansen, Aasiaat, Agathe Fontain, Sisimiut, og tidligere landsstyremedlem Kuupik Kleist, Nuuk. Også dette parti ønsker øget selvstændighed fra Danmark.

Det højreorienterede Atassut og Kandidatforbundet har endnu ikke offentliggjort deres kandidater. Det forventes dog, at Atassuts nuværende folketingsmedlem Ellen Christensen, der sidder med Venstres gruppe, genopstiller.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce