0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billig heroin i København og Malmø

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden i sommer er det blevet væsentligt billigere at være misbruger af rygeheroin i København og Malmø. Ifølge chefen for Københavns Politis narkoafdeling, kriminalinspektør Ole Wagner, er priserne på den brune heroin, der ryges, på gadeplan faldet med en tredjedel i forhold til sommerens priser.

»Vi har på det seneste konstateret et fald i priserne på brun heroin på 33 pct. Om det er et permanent fald, ved vi ikke, men faldet er meget markant«, siger Ole Wagner til Ritzau.

Det er narkobetjentene, der færdes i miljøerne, hvor der bruges og købes stoffer, der har opdaget faldet i prisen på den brune heroin.

»Vi har været nede på gaden og spørge sælgerne, hvad de tager for stoffet, og hvor en salgskugle med 0,10 gram heroin i sommer kostede 150 kroner, koster det nu kun 100 kroner. Et helt gram rygeheroin er som følge af en mængderabat faldet til ca. 600 kroner«, siger Ole Wagner.

Også fald i Malmø
Også på den anden side af Øresund i Malmø har politiet bemærket et fald i priserne på den brune heroin.

»I sommer kostede heroin af en god kvalitet mellem 800 og 1000 kroner pr. gram. Nu er den faldet til mellem 600 og 800 kroner. Samtidig er prisen på dårlig (læs svag, red.) heroin faldet til 400 kroner«, siger chefen for narkotikapolitiet i Malmø, Inge-Louise Yden.

Hun hæfter sig mest ved, at den stærke heroin inden for de seneste måneder er blevet billigere.

Heroin fra Afghanistan
Efter terrorangrebet mod USA i september er der kommet store mængder heroin til Vesten fra blandt andet Afghanistan, fordi opiumsdyrkerne har frygtet at ligge inde med en masse opium i forbindelse med amerikanernes modangreb, der i øjeblikket er i fuld gang. Hverken den danske narkochef eller Inge-Louise Yden vil afvise, at der er en sammenhæng med de faldende priser i Danmark og Sverige og den aktuelle situation i Afghanistan.

»Det er da ikke umuligt, at det sker som en følge af terrorangrebet mod USA i september og de efterfølgende angreb mod Afghanistan. For vi ved, at en stor del af heroinen stammer fra Afghanistan«, siger den sydsvenske narkochef.

I Danmark koster hvid heroin, som man sprøjter sig med, ifølge politiets statistikker ca. 1600 kroner pr. gram. Ifølge politiets oplysninger sælges det dog på gadeplan til lavere priser. Kokain, der både kan sniffes og sprøjtes, koster på gaden i København ca. 500 kroner for et gram.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce