0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye beskyldninger mod den irakiske hærchef

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet i Ringsted får ikke svært ved at finde eksilkurdere i Danmark, der vil fortælle om massakren på 180.000 kurdere i Irak i 1988. Det springende punkt for bevisførelsen er, om det danske politi kan finde vidner, der kan belyse den herboende irakiske hærchefs eventuelle personlige ansvar.

Ifølge TV-avisen på DR har en tidligere oberst i det irakiske flyvevåben imidlertid i detaljer fortalt, hvordan irakisk militær planlagde og gennemførte angrebet på landsbyen Halabja med kemiske våben. Omtrent 5.000 mennesker døde.

I et tyve minutter langt interview med den arabiske nyhedstjeneste 'El- Nahrain' bliver obersten spurgt:

»Hvem afgav de direkte ordrer?«

Obersten svarede: »Normalt fik jeg ordrer fra min øverstbefalende. Men i de akutte sager kom ordrerne telefonisk fra Saddam Hussein, Iraks forsvarsminister eller chefen for den militære generalstab«.

Anonyme kilder
Ifølge TV-avisen har flere anonyme kilder bekræftet, at den omtalte generalstabschef er Nizar Al-Khazraji, som i mere end to år har boet i Danmark på såkaldt tålt ophold.

Chefen for den militære generalstab er ifølge en af de forskere, som Politiken Søndag havde talt med, formentlig identisk med Nizar Al-Khazraji, men det er endnu ikke fastslået med sikkerhed.

»Den irakiske hærs kommandostruktur er meget indviklet«, forklarede Joost Hiltermann, der leder Iraqi Documents Project under menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.

En israelsk kilde mener dog, at det er fastslået med sikkerhed, at generalstabschefen er identisk den herboende hærchef.

Nizar Al-Khazjraji har selv til det arabiske tv-selskab Middle East Broadcasting med hovedkvarter i London afvist anklagerne om krigsforbrydelser mod det kurdiske mindretal i det nordlige Irak.

»Alle ved, at Saddam Hussein og Ali Hussein-Majjeed, som kurderne kalder Kemi-Ali, har ansvaret for planlægningen og udførelsen af de angreb. Den irakiske hær og dens kommando er uskyldige«, siger han.

Imod Hussein
Nizar Al-Khazraji fremstiller samtidig sig selv som en mand, der aktivt bekæmper Iraks præsident: »Jeg er sikker på, at der er andre, der vil have mig fjernet fra kampen mod Saddam Husseins styre.«

Denne udtalelse stemmer overens med, at kilder i den irakiske opposition i London har sagt til Politiken, at den irakiske general i 1996 deltog aktivt i planlægningen af et kup mod Saddam Hussein. Kuppet skulle angiveligt være finansieret og planlagt af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Dette samarbejde kan også forklare, hvorfor justitsminister Frank Jensen (S) i Politiken Lørdag tog afstand fra at kalde det tålte ophold i Danmark »en grim sag«. Justitsministeren sagde blandt andet, »at alle i dag kan se, at her var en mand, der ville søge asyl, fordi han ikke ville være hos Saddam Hussein længere«.

Annonce

Annonce