0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoler skal deles om én inspektør

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

58 kommuner er parate til at lade én skoleinspektør styre to eller flere skoler for at spare penge og dermed bevare de små skoler. Bindegalt, siger skolelederne.

»Inspektøren træffes kun mandag og tirsdag«.

Sådan vil det lyde på mange små skoler rundt om i landet, viser Politikens kommunerundspørge.

58 af landets kommuner svarer ja til, at de vil lade én skoleinspektør styre to eller flere skoler på en gang. Muligheden har eksisteret siden marts som led i et forsøgsprojekt mellem Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Kommunernes Landsforening, men ventes at blive permanent.

Gælder kun små skoler
Ordningen gælder kun skoler med under 100 elever i landdistrikterne og skoler i byområder med under 150 elever. Målet er at spare penge til lønninger og dermed redde de små skoler fra at blive nedlagt, forklarer Kommunernes Landsforening (KL).

»Selvom elevtallet vokser, har det ikke ramt de små skoler på landet. Hvis vi skærer ned på udgifterne til skolelederne, kan vi bevare skolerne. Det, synes vi, er vigtigt, da skolerne i de små samfund spiller en vigtig rolle som et kulturelt og socialt samlingspunkt«, siger KLs uddannelses- og kulturdirektør Niels Bertelsen.

Skolelederforening afviser den løsning

»En skoleleder skal være nærværende og synlig på sin skole. Som leder er man en del af skolens dagligdag, og det kan man ikke være, hvis man skal være to dage det ene sted og tre dage det andet. Det duer simpelthen ikke«, siger næstformand Knud Nordentoft.

Han pointerer, at skoleinpektørerne på de små skoler som regel også selv underviser. Så også af den grund, er det »bindegalt«, som Knud Nordentoft udtrykker det. Hvis ikke man vil betale prisen, må man hellere sammenlægge de små skoler til større enheder, mener han. Det giver flere elever og bedre undervisning for færre penge.

»Grunden til, at det ikke kører rundt økonomisk, er, at skolerne er for små. Der er ikke elever nok til at etablere valgfag og tværfaglig undervisning. Der er heller ikke timer nok til de lærere, der f.eks underviser i fysik og tysk. Og det er dyrt at opretholde to fysiklokaler, to køkkener o.s.v.«, siger han.

Omplaceringer
Danmarks Skolelederforening frygter ikke, at der bliver tale om massive fyringer af de tiloversblevne skoleledere, men forventer, at kollegerne bliver omplaceret i andre stillinger.

Undervisningsministeriets forsøgsprojekt blev lanceret i marts over for samtlige skoler i landet under titlen 'Program for forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende sikring af små skoler og dagtilbud i landdistrikterne'.

Projektet kører frem til 31. juli 2006, men resultaterne vil allerede i folketingssamlingen år 2005/2006 blive brugt til en eventuel lovændring, fremgår det af Undervisningsministeriets retningslinier.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce