0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Moderne islam i fremgang

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: I mange vestlige lande er der et generationsskifte i gang i de islamiske samfund. I de kommende år vil lederrollerne blive overtaget af unge muslimer, der har en helt anden forståelse for vestlig levevis. Det vil forandre de islamiske organisationers rolle, siger fremtrædende kuwaiter.

Han er en af den arabiske verdens mest kendte ansigter. Med egen succesfuld managementvirksomhed og eget tv-show, der har ti millioner seere i den arabiske verden. Kuwaiteren Tareq al Suwaidan personificerer om nogen den moderne muslim. Han er uddannet som skriftklog i islam og har desuden en PhD i olieudvindingsteknik, og han har boet 17 år i USA.

På weekendens islamiske konference i København om islamiske organisationer i de vestlige lande trak han fulde huse til sine forelæsninger om begreber som strategisk planlægning, kreativitet og lederskab. Og ifølge ham er holdningen til, hvordan man skal være muslim i et ikke-muslimsk land, inde i en rivende udvikling.

»Jeg var med på sidste års konference i Ungarn, og alene på det ene år har tingene flyttet sig meget langt«, siger Tareq al Suwaidan.

Tænk som danskerne
Hans råd til muslimer i den vestlige verden er først og fremmest at holde op med at tænke som indvandrere.

»Bor du i Danmark, så lær at tænke som en dansker. Det betyder naturligvis ikke, at du skal glemme islam, men først og fremmest er du dansk muslim. Du skal selvfølgelig følge dansk lovgivning, og du skal arbejde i forhold til de normer og standarder, der gælder i Danmark - og de vil ofte være højere, end dem du er vant til fra eksempelvis Mellemøsten«, siger Tareq al Suwaidan.

Dernæst er det vigtigt, at indvandrere holder op med at importere problemer fra deres hjemlande.

»Man ser for eksempel ofte, at kuwaitere fortsætter med at strides med irakere eller inderne med pakistanerne, selv efter at de har bosat sig i et andet land. Det er ødelæggende«, konstaterer han.

Disse problemer er ofte størst blandt ældre muslimske indvandrere. Og at der i øjeblikket overalt i den vestlige verden opstår flere og flere muslimske organisationer, der er aktive indenfor politik, forretning og på det sociale område, er i høj grad et resultat af det generationsskifte, der er i gang.

Nej til tvangsægteskaber
»Det er vigtigt nu at koncentrere sig om de unge, der er vokset op i de vestlige lande. De taler sproget flydende og de kender mentaliteten. Det er vigtigt, at vi nu begynder at forberede dem på at overtage lederrollerne i de muslimske samfund«, siger Tareq al Suwaidan.

M. Abdul Hadi er leder af det store pakistansk/islamiske parti Jahmiat al Hadis i Storbritanien. Også han understreger vigtigheden af, at muslimer fuldt ud respekterer lovgivningen i de lande, de bor i. Samt at det bliver gjort op med lokale og nationale skikke - for eksempel omkring tvangsægteskaber - som ikke har noget med islam at gøre.

»I nogle vestlige lande har islam fået skylden for tvangsægteskaber. Men islam accepterer det ikke. En familie kan foreslå et ægteskab, og de kan rådgive, men de kan aldrig tvinge et ungt menneske«, siger M. Abdul Hadi.

Han roser diskussionerne på konferencen, men kalder det en svaghed, at der kun er muslimske lærde med på konferencen.

»Jeg vil foreslå, at der til næste år i højere grad bliver inviteret lærde og videnskabsmænd fra andre religioner med. Der er et stort behov for, at vi udbygger dialogen på det plan«, siger M. Abdul Hadi.

Fra dansk side er konferencen blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at have inddraget de danske islamiske organisationer. M. Abdul Hadi afviser imidlertid kritikken.

»Selv om den har været placeret i København, har det aldrig været meningen, at lokale organisationer skulle have en speciel placering. Det er en konference for muslimer fra hele verden«, siger M. Abdul Hadi.

Million-regning
Konferencen i København, der sluttede i går eftermiddags, var sponseret af den saudiarabiske regering. Regningen alene på Hotel Hilton løb, ifølge en anonym kilde, op i 20 millioner kroner. Hertil kommer regningen for åbningsarrangementet i Bella Center samt indkvartering af deltagerne på andre københavnske hoteller.

Og uanset at flere danske muslimske organisationer betegner denne type konference som uden den store værdi for løsningen af de problemer, herboende muslimer har i dagligdagen, så anerkender flere, at tilstedeværelsen af regeringsmedlemmer fra det rige Saudi-Arabien kan få stor betydning.

»Vi kan ikke komme uden om den støtte, som Saudi-Arabien kan give. Her tænker jeg især på en moské. Og konferencen er et middel til at nå det mål«, siger Fatih Alev, imam og formand for Studerende Muslimer i Danmark, til Ritzau.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce