0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Succes med at jagte østeuropæiske tyve

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Drømmen om at få fyldt tegnebogen med lettjente penge driver stadig flere polakker og folk fra de baltiske lande til Danmark, hvor de lænser biler for elektronisk udstyr eller arbejder ulovligt i en kortere periode. Den form for kriminalitet trækker store veksler på politiets ressourcer, så derfor har seks midt- og vestjyske politikredse sat en specialgruppe til at komme uvæsnet fra det tidligere Østeuropa til livs.

»Og specialgruppens arbejde virker. Den voldsomme stigning i antallet af bl.a. tyverier fra biler, som vi har oplevet i de seneste år, er faldet markant, og netop i disse dage har vi anholdt ikke færre end syv litauere, som skal udvises på grund af kriminalitet«, fortæller politimester Jens Kaasgaard fra Holstebro.

Færre indbrud
Alene i Holstebro Politikreds var der sidste år 518 indbrud i biler. I de første syv måneder af 2001 har der været 217, og det er et betydeligt fald i forhold til sidste år, hvor der i samme periode var 315 bilindbrud.

I erkendelse af, at det kræver store ressourcer at få undersøgt og afsluttet sager med østeuropæiske gerningsmænd, har Rigspolitiet som forsøg ansat en politimand fra Litauen i en tre måneders periode. Meningen er, at han skal hjælpe de politikredse i landet, som har problemer med tyveknægte og ulovlige arbejdere fra Polen og de baltiske lande.

»Den litauiske kollega kan hjælpe os med råd og dåd om, hvordan vi tackler kriminelle fra Østeuropa. Samtidig håber vi, at de tænker sig om en ekstra gang, når de ved, at vi samarbejder med en politimand fra deres eget område«, siger Jens Kaasgaard.

Ideen om at oprette en specialgruppe for seks politikredse i Ringkøbing og Viborg amter - Ringkøbing, Herning, Holstebro, Thisted, Skive og Viborg - blev sat i værk den 1. maj. Rigspolitiet bakkede op om ideen, og den seks mands store specialgruppe fik hovedkvarter i Skive.

»Det har taget tid at få arbejdet organiseret, men siden har gruppen haft travlt med at besøge f.eks. tivoli-arbejdspladser, havneområder, fiskeriarbejdspladser og områder med mosplukning for at holde øje med ulovligt arbejde. Dertil kommer anmeldelserne om indbrud i biler, og desuden har gruppen været med på sidelinien, da politiet i løbet af sommeren slog til mod massageklinikker«, fortæller Jens Kaasgaard.

Givtigt samarbejde
Politimesteren betragter specialgruppens arbejde som en succes, fordi navnlig antallet af indbrud i biler er faldet drastisk. Samtidig synes han, det er rart at have den litauiske politimand i baghånden, fordi han kender det østeuropæiske system indefra.

»Det er ikke asylansøgere fra de baltiske lande, vi har problemer med. Det er i stedet almindelige baltere, som håber at kunne få en god økonomisk gevinst ved at køre til Danmark og stjæle bilradioer, cd-afspillere, højttalere og lignende for senere at afsætte udstyret derhjemme. Risikoen set med baltiske briller er i værste fald en betinget dom og en udvisning«, fortæller Jens Kaasgaard.

»Der er tale om en stor forskel mellem den danske og den baltiske kultur. Tyvekosterne kan indbringe mange måneders løn til en balter eller polak, og det virker tillokkende på mange. For os betyder det en utrolig stor arbejdsbyrde, og samtidig bliver det danske samfund pålagt store udgifter i form af delvist ødelagte biler. Det er millioner af kroner, vi taler om, og derfor er det nødvendigt med en effektiv indsats«, siger han.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce