0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Billigere medicin til unge og ældre

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: Socialistisk Folkeparti foreslår, at studerende på SU og lærlinge i praktik samt modtagere af efterløn og overgangsydelse kun skal betale halv pris for den medicin, de har brug for. Det gælder også for de første 500 kroners køb, som alle - undtagen pensionister - i dag selv skal betale fuldt ud af egen lomme.

»Nogle grupper med meget små indtægter har svært ved at betale deres medicin. De kan i løbet af kort tid komme af med et beløb, som belaster deres beskedne budgetter tungt«, siger SFs sundhedsordfører, Anni Svanholt.

Det var regeringen, der sammen med de borgerlige for nogle år siden strammede reglerne for medicintilskud. Sidste år fik venstrefløjen blødt en smule op med 'ældrepakken', der gav dårligt stillede pensionister et supplerende helbredstillæg.

»Men der er også unge mennesker med allergi eller andre sygdomme, der bliver ramt«, siger Svanholt.

SF har skrevet det nye medicinforslag på listen over krav til de forestående forhandlinger om finansloven. Og Enhedslisten støtter tanken.

»Det svarer til vores egen hovedlinje om at give noget til de svageste«, siger Frank Aaen, listens finansordfører.

Det er bare ikke nok at støtte de studerende og dem, der er på vej ud af arbejdsmarkedet. Også kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse bør have et større tilskud til medicin, mener Aaen.

»Det her er bare endnu en lap. Men vi støtter lappen«, siger han.

S tror ikke på behov
Socialdemokratiet sundhedsordfører, Lone Møller, vil også godt være med til at se på forslaget, selv om hun ikke umiddelbart tror på, at der er behov for tilskud til de grupper, SF fremhæver.

»Så vidt jeg ved, er der ingen eksempler på, at folk ikke har taget deres medicin med hjem. Medmindre det viser sig at være et meget stort problem, er jeg ikke til sinds at hoppe på den«, siger Lone Møller.

Anni Svanholt mener derimod ikke, at den kendsgerning, at ingen unge »råber op« om den dyre medicin, siger noget som helst om behovet.

»Folk indretter sig ved at låne pengene, eller hvad de nu gør. En SU er ingenting, og det er et socialt hensyn, vi vil have ind her«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce