0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Millionhjælp på vej til hhx

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken onsdag: Både opposition og regering er enige om, at handelsskolerne skal have flere penge. Politiken viste i går, at skolernes Højere Handelseksamen (hhx) sidste år gav et rekordstort underskud på 84 millioner. Og det til trods for at handelsskolerne har sparet op til 10 procent på driften i samme periode.

Venstre lover støtte på op til 50 millioner kroner, og står det til de konservative skal handelsskolerne have et tocifret millionbeløb. Regeringspartierne er mere forbeholdne.

Mens Socialdemokratiet ønsker at give handelsskolerne flere penge per elev, vil undervisningsminister Margrethe Vestager (R) først drøfte eventuelle forhøjede tilskud under den kommende finanslovsdebat.

»Jeg vil bestemt ikke udelukke, at handelsskolerne skal have flere penge. Vi vil indbyde Folketingets partier til en møderunde, så vi kan finde frem til et fælles finanslovsforslag«, siger Margrethe Vestager, der sidste år pure afviste at dække handelsskolernes underskud.

I dag modtager gymnasierne over 50.000 kroner mere per elev end handelsskolerne. Det forhold skal der laves om på, mener Socialdemokratiet.

»Vi skal justere på taxameteret, så tilskuddene kommer til at stemme mere overens. Derfor vil vi foreslå, at handelsskolerne i fremtiden får flere penge per elev«, siger uddannelsespolitisk ordfører Hans Peter Baadsgaard (S), der dog ikke vil sætte navn på beløbets størrelse.

Store skoler har det værst
Det er især de store handelsskoler, der har ondt i økonomien. Eksempelvis tegnede Niels Brock sig i 1999 for et samlet underskud på 40 millioner kroner. Fejlinvesteringer i såkaldte pc-kørekort skabte senere en likviditetskrise, og det må ifølge SF ikke kunne ske.

Derfor vil partiet kalde undervisningsministeren i samråd om styringen af handelsskolernes økonomi.

»I dag har skolerne selv råderet. Det betyder, at de fristes til at investere i uddannelser, der slet ikke er tiltænkt fra politisk side, og som vi senere må lukke. Det skete eksempelvis med pc-uddannelserne på Niels Brock, som gav et gigantisk underskud«, siger SFs uddannelsespolitiske ordfører Aage Frandsen, som alligevel lover flere midler på næste års finanslov.

Udmeldingerne om flere penge til skolerne er sød musik i de borgerlige partiers ører. Men både Venstre og de konservative frygter, at der er tale om tomme løfter.

Ikke et nyt problem
»Handelsskolernes dårlige økonomi er ikke en ny problemstilling. Sidste år på dette tidspunkt ville alle - også Socialdemokratiet - hjælpe de økonomisk trængte handelsskoler. Men da der under finanslovsforhandlingerne skulle handling bag ordene, var det kun de borgerlige partier, der ville sætte ekstra penge af«, siger de konservatives uddannelsespolitiske ordfører Brian Mikkelsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce