0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgerlig kritik af SR-uro om barsel

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De borgerlige partier er skuffede, forundrede og forvirrede over Socialdemokratiet og de Radikales nye meldinger om barselsorloven. På tværs af ligestillingsminister Lotte Bundsgaards (S) løfter om et års barsel foreslår Socialdemokratiet og de Radikale, at den et-årige orlov droppes.

I stedet foreslås en forbedring af børnepasningsorloven.

Venstre totalt forvirret
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, kalder regeringspartiernes kurs for ulogisk. Han er overrasket over de nye meldinger fra socialdemokrater og radikale, og usikker på om regeringspartierne kan have et samlet udspil klar til starten på finanslovforhandlingerne i slutningen af august.

»Jeg er totalt forvirret over, hvad de vil. Først skyder de vores forslag ned. Så vender de på en tallerken og ønsker et års barsel, og nu vender de formodentlig igen. Det er meget usikkert«, siger Jens Vibjerg til Ritzau.

Konservativ anklage
Pia Christmas-Møller, de Konservatives arbejdsmarkedsordfører, anklager regeringen for at udskrive løfter uden indhold. Hun siger, at Folketingets partier har været tæt på en aftale, og den skal gennemføres. VK kræver fortsat 52 ugers barsel, hvor forældrene selv kan planlægge, hvem der passer barnet.

»Her er der virkelig tale om et skridt frem og to tilbage.

Hvis regeringen - med Socialdemokratiet i spidsen - mener noget med at ville sætte mennesket før penge, så ville det være oplagt at støtte et forslag, der giver de helt små børn en mere tryg start på livet«, siger Pia Christmas-Møller.

Kristelige er tilfredse
Hos de Kristelige er der fortsat tilfredshed med, at det tegner til forbedringer for børnene og deres forældre.

Partileder Jann Sjursen lancerede kravet om et års barsel i 1998 og har siden krævet satsen for børnepasningsorloven hævet til 80 pct. Det afgørende for Kristeligt Folkeparti er, at der ikke snydes på vægtskålen. Forhandlingerne skal ende med reelle forbedringer for familierne. Nu efterlyser han en klar melding fra regeringen om, hvilke løfter de vil holde.

»Jeg synes, regeringspartierne er komme med så mange forslag, at det ikke står klart, hvad de vil«, siger Jann Sjursen til Ritzau.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Annonce