0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Handelsskoler loves ekstra millioner

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen er indstillet på at tilføre Handelsskolens Højere Handelseksamen - HHX - et tocifret millionbeløb for at rette op skolernes skrantende økonomi. Nye tal viser et rekordstort underskud på 84 millioner kroner til trods for, at handelsskolerne allerede har forsøgt at spare.

»Jeg tror ikke på, at de får alle 84 millioner kroner, men de skal bestemt nok få en pæn andel«, siger Det Radikale Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Marianne Stentebjerg til Ritzau.

Marianne Stentebjergs løfte kommer efter, at også Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Hans Peter Baadsgaard, har krævet flere millioner til handelsskolerne på næste års finanslov.

Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) ønskede ellers sidste sommer ikke at tilføre handelsskolerne flere penge. Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren, som er i Norge. Men Marianne Stentebjerg siger, at Det Radikale Venstre nu har ændret holdning.

»Margrethe Vestager var ganske vist lidt forbeholden sidste år, men vi har fået drøftet det, og der er en anden tilgang til det nu. Men problemet er også blevet større, og taxametret skal rettes ind efter deres behov«, siger uddannelsesordføreren. Den radikale folketingsgruppe vil drøfte spørgsmålet på dets sommergruppemøde i næste uge.

Også Det Konservative Folkeparti vil være med til at sætte flere millioner af til handelsskolerne på næste års finanslov.

Partiets uddannelsesordfører, Brian Mikkelsen, tvivler dog på regeringens gavmildhed, når det kommer til stykket.

»Det lyder som endnu et tomt løfte. Handelsskolernes dårlige økonomi er ikke en ny problemstilling. Sidste år på dette tidspunkt ville alle - også Socialdemokratiet - hjælpe de økonomisk trængte handelsskoler. Men da der under finanslovsforhandlingerne skulle handling bag ordene, var det kun de borgerlige partier, der ville sætte ekstra penge af«, påpeger Brian Mikkelsen.

Ifølge Brian Mikkelsen skal handelsskolerne have det samme som gymnasierne.

»Det er en indlysende urimelig forskelsbehandling, at handelsskolerne modtager over 50.000 kroner mindre pr. elev end gymnasierne. Og det er lige så indlysende, at det skader kvaliteten i undervisningen«, siger den Konservative uddannelsesordfører.

SF: Flerårig aftale
Også SF vil gerne give flere penge til handelsskolerne. Men det skal være del af en flerårig aftale, siger partiets uddannelsesordfører, Aage Frandsen.

»Vi må have lavet det såkaldte taxametersystem om, så skolerne får det, som det reelt koster at uddanne en elev«, siger Aage Frandsen.