0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foreslår fem år i gymnasiet

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken torsdag: Gymnasieelever skal gå to år mere i gymnasiet. Til gengæld skal der skæres i uddannelsen på universitetet, som skal koncentrere sig mere om forskning. Det mener Hans Siggaard, der er medlem af regeringens forskningskommission og formand for forskeruddannelsesrådet.

Ideen blev luftet på Undervisningsministeriets årlige Sorømøde i går, hvor undervisningssektorens spidser de næste dage debatterer fremtidens universitet.

»Ved at lægge et fjerde og måske også et femte år på gymnasiet vil man løfte det generelle uddannelsesniveau, samtidig med at nogle af universitetsopgaverne overflyttes. Det vil frigøre flere ressourcer til forskning«, siger Hans Siggaard.

Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) afviser ikke tanken, men hun mener ikke, den kan bruges direkte, som den ligger nu.

»Det bliver interessant, hvis nogen samler ideen op og sætter fokus på koblingen mellem universiteter og gymnasier. Men umiddelbart som rå idé er den ikke bæredygtig«, siger hun.

Hans Siggaards udtalelser bunder i, at han ikke ser en fremtid for universiteterne, som de er i dag.

Positive rektorer
»Vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet, om de ti milliarder kroner, vi bruger på universiteterne, bliver brugt optimalt, eller om vi kunne bruge dem bedre. Mit svar er, at det kan vi«, siger han.

Hans Siggaard har allerede diskuteret ideen med kollegaerne i regeringens forskningskommission.

»Men vi har endnu ingen endelige anbefalinger, så udtalelserne i dag står helt for min egen regning«, siger Hans Siggaard.

Han mener, at gymnasierne er den uddannelsesdel, der er organiseret bedst, og at de sagtens kan bære endnu flere uddannelsesopgaver og et par ekstra år.

Ideen bliver modtaget med interesse af formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Marianne Zibrandtsen.

»Det kan godt lade sig gøre, men ville kræve en enorm indsats og efteruddannelse af vore lærere. Men vi er bestemt interesseret i en debat om, hvordan vi kan arbejde videre med forslaget«, siger Marianne Zibrandtsen.

Hun er dog bekymret for, at eleverne kommer til at savne nye udfordringer, hvis de skal blive i gymnasiet i fem år.

Politisk afvisning
Venstre og SF afviser blankt forslaget.

»Vi mener ikke, at det er den rigtige vej, og jeg ser forslaget som et provokerende indslag i debatten«, siger uddannelsespolitisk ordfører for Venstre, Gitte Lillelund Bech, der får opbakning fra SFs gruppeformand, Aage Frandsen.

Også universitetsmiljøet vender tommelfingeren nedad.

Ingen af landets rektorer er begejstrede for forslaget, og professor Brian Patrick McGuire fra Roskilde Universitetscenter mener, at det ville være det samme som at tage livet af universiteterne.

»Det forslag kan ingen tage seriøst - så vil vi ligeså godt kunne lukke universiteterne med det samme. De vil blive forbeholdt eliten, og det vil være synd for mange unge, som ikke får en ordentlig kontakt med kompetente forskere«, siger professoren.

Væk fra det brede
En af Hans Siggaards pointer er netop at afskaffe universiteterne som 'mastodontinstitutioner'.

»Jeg mener, at hele forestillingen om det forskningstunge masseuniversitet er umulig at realisere«, siger han og fortsætter:

»Vi skal væk fra det store brede optag af studerende og i stedet gå over til et mindre optag, der leverer til forsknings- og kandidatniveau«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce