0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frontalangreb på dommere

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken lørdag: En af Danmarks førende eksperter i behandling af seksuelle krænkere går nu til frontalangreb på den danske dommerstand på grund af de forholdsvis milde straffe for voldtægt i Danmark.

Psykolog Marianne Gram mener, at den danske dommerstand i et misforstået hensyn til gerningsmanden skader ikke alene offeret og det omgivende samfund, men faktisk også gerningsmanden.

»Korte straffe er at gøre seksualforbryderen en kæmpe bjørnetjeneste, fordi det ødelægger muligheden for behandling, og det er samtidig et problem for samfundet, fordi krænkere, der har siddet i fængsel uden ordentlig behandling, bliver ti gange mere farlige at have gående på fri fod«, siger hun.

Fra 1987 til 1991 stod psykolog Marianne Gram i spidsen for et pilotprojekt inden for den svenske kriminalforsorg. 22 krænkere blev tilbudt et behandlingsforløb med samtaleterapi og en konfrontation med offeret. Det viste sig, at det kun var muligt at fastholde en behandling i de 13 sager, hvor gerningsmanden havde fået en længere straf.

»En dom på flere år hjælper faktisk krænkeren til at forstå alvoren, og vi kunne se, at det er de hårdt straffede, som bliver i behandling«, siger Marianne Gram.

Til gengæld for den hårde linie skal forbryderen have mulighed for at bytte dommen eller dele af den ud med en forpligtende behandling.

Det kræver, at domstolene ændrer praksis og i højere grad knytter vilkår om behandling til dommene i voldtægtssager. Overlæge Heidi Hansen foreslår en tilsvarende model, hvor dommerne åbner for prøveløsladelse efter en halvt udstået straf, hvis voldtægtsmanden vælger at følge en behandling.

Marianne Gram henviser også til de positive erfaringer fra det canadiske justitssystem, der ændrede kurs allerede i 1990. De indsatte skulle gennemgå et træningsprogram, der skulle lære dem at kontrollere deres afvigende adfærd. I 1996 lå de første forskningsresultater klar. Det viste sig, at tilbagefaldet var 58 procent mindre for de sexforbrydere, der havde gennemgået programmet, end for dem på venteliste.

I Danmark har grove seksuelle krænkere siden 1997 kunnet få adgang til åbne fængsler mod at deltage i behandling. Ordningen har været populær, og der er, som Politiken beskrev i går, en venteliste på omtrent 30 sexforbrydere.

Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark er de første erfaringer positive, men det er endnu for tidligt at sige med sikkerhed, om behandlingen mindsker tilbagefaldet.

Men ifølge Marianne Gram er der flere problemer ved den danske ordning:

»De må vente måneder og halve år på behandling. I fængslerne bliver de chikaneret, og deres skal bliver hårdere, så det bliver meget svært at nå ind til dem«.

For lave straffe
Politiken har i over en uge forgæves forsøgt at få en kommentar fra Den Danske Dommerforening. Kriminaldommer Peter Garde fra retten i Hillerød vil imidlertid gerne forsøge at give en forklaring på, hvorfor de danske dommere sjældent bruger domme med betingelser om behandling.

»Det skyldes blandt andet, at dommene for voldtægt er blevet så korte, at de ikke har en skræddersyet længde til behandling«, siger han.

Personligt mener han, at straffen er blevet for lavt.

»En forklaring er det almindelige fald i strafniveauet, som vi har set de seneste tyve år. Voldtægt er fulgt med de andre straffe ned. Eneste ændring i den tendens er den grovere vold, hvor straffen er steget. Her er der så sket det ulykkelige, at voldtægt ikke er fulgt med«, siger Peter Garde.

Peter Garde mener, atHøjesteret må gå forrest med at sætte straffene op, eller også må Folketinget vedtage en minimumsstraf. Der skal dog være mulighed for at fravige den, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder, understreger han.

Ifølge Justitsministeriet er hver femte voldtægtsforbryder tidligere sigtet for en sædelighedsforbrydelse. Som regel mere end en gang.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce