Foto: Agersten Kim,,,Pol
Danmark

Vollsmose-imam forudser ballade

Hvis de terrorsigtede ikke bliver løsladt, så går familier og venner til de mistænkte på gaden i Vollsmose senere i dag. Det forudser imam Abu Hassan.

Danmark

Familierne til de fem unge mænd, efterretningstjenesten kræver fængslet for at forberede terror, er ikke tilfredse med, at deres pårørende er tilbageholdt.

Det oplyser Vollsmose-imamen Abu Hassan, der fastslår, at familierne og deres støtter vil gå på gaden senere i dag, hvis ikke retten løslader de fem.

»Der er ingen af familierne, der tror på, at de har gjort det, de sigtes for«, siger han.

»Jeg har sagt, at de skal vente med at reagere, indtil retsmødet i dag er overstået«, tilføjer han.

Kræver undskyldning fra myndighederne

Han forklarer, at de sigtedes pårørende er i gang med at skrive en klage over politiets fremfærd under anholdelserne. Familierne mødes hen på eftermiddagen hos imamen for at diskutere, hvad de skal gøre.

»Politiet skal sige undskyld, hvis de fem bliver løsladt«, kræver imamen, der mener, at politiet ikke har nogle beviser mod gruppen.

Han forlanger, at myndighederne offentliggør det materiale, som ligger bag politiaktionen mod de fem sigtede og de to, der allerede sidder fængslet i sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce