0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske turister døde efter ferie i Tyrkiet

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To danskere er døde, efter at de under ferieophold i Tyrkiet er blevet ramt af legionærsyge, skriver Horsens Folkeblad torsdag. I alt er fire danske turister, heraf en mand fra Østjylland, i sommer blevet smittet med legionærsyge under ferie i Tyrkiet. Statens Seruminstitut opfordrer hjemvendte turister til at være opmærksomme på influenza-lignende symptomer.

Dødsfaldene efter ferier på destinationerne Marmaris og Alanya har fået konsekvenser for flere hundrede turister i Tyrkiet.

Turisterne flyttes væk fra de hoteller, der er smittekilden.

»Fire danskere er blevet alvorligt syge, og heraf er de to altså døde. Det er mænd i alderen 45-60 år. De fire kommer fra vidt forskellige dele af landet, men har alle boet i Marmaris og Alanya. De er i juni blevet syge i Tyrkiet eller i dagene efter hjemkomsten og indlagt på sygehuse her i landet«, siger seniorforsker Søren Uldum fra Statens Seruminstitut.

Legionærsyge opstår af legionella-bakterien. Smitten sker via inficeret vand eller vandpartikler. Legionella-bakterien dør i vand, der opvarmes 60 grader.

Derfor sker smitten typisk via halvvarmt vand fra bruseren eller ved indånding af inficerede vandpartikler fra aircondition-anlæg.

Pressechef i Alletiders Rejser Georg Julin bekræfter overfor Horsens Folkeblad, at en af selskabets gæster er blandt dem, der blev ramt.

»Vi er utroligt kede af det, når den slags sker. Men tilfældene fordeler sig på forskellige rejsebureauer, og vi gør alt for at informere hinanden - selskaberne imellem - når der opstår alvorlige sygdomstilfælde af den slags, der kan smitte. Bl.a. flytter vi alle sammen vores gæster væk fra de hoteller, der har problemer med vand- eller aircondition-anlæggene«, siger han.

Ingen panik
På trods af de to dødsfald er der, ifølge Søren Uldum, absolut ingen grund til panik.

»Der er hvert år det, vi kalder rejseassocierede tilfælde.
Det ser ud til, at der har været en lille ophobning, hvor vi altså på et par uger har haft nogle tilfælde, men jeg tror nu ikke, at vi har specielt mange i år«, siger han til Ritzau.

Hvert år smittes op mod 100 danskere med legionella.

Hovedparten, godt 75 procent, smittes herhjemme, mens godt en fjerdedel smittes på udlandsrejser, typisk i Middelhavsområdet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Annonce