0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Voksende interesse for miljømærker

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Virksomheders interesse for at mærke deres produkter med det europæiske miljømærke Blomsten er i stærk vækst. I Danmark er antallet firedoblet på et år, så 16 virksomheder nu producerer varer, der lever op til miljømærkets krav. På europæisk plan var der i foråret 2000 37 virksomheder med miljømærkede produkter. I dag er antallet vokset til 75, der tilsammen har 300 produkter mærket med Blomsten.

I Danmark er der 46 produkter lige fra køleskabe, maling og tekstiler til vaskemidler til opvaskemaskine og tøjvask.

På nuværende tidspunkt er der udviklet kriterier for 17 produktgrupper, og det tal ventes at vokse til 20 næste år, skriver bladet Miljømærke Nyt.

Ifølge bladet er forbrugernes kendskab til Blomsten og til det nordiske miljømærke Svanen også stigende.

For et halvt år siden kendte kun fire procent af forbrugerne Blomsten, men efter en kampagne med bl.a. tv-reklamer kender hver sjette nu mærket. Kendskabet til Svanen var i forvejen højere, nemlig 56 procent, og det blev efter kampagnen målt til 68 procent.

Tilliden til miljømærkerne er også steget en smule, så to ud af tre forbrugere har tillid til, at de gavner miljøet ved at vælge et miljømærket produkt. Det er dog kun en tredjedel af forbrugerne, der svarer ja til, at de har købt noget miljømærket inden for det seneste halve år, men andelen er voksende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce